23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arkitektkonkurrencer skal skabe nyt liv i forstæderne

Realdania og seks danske kommuner er gået sammen om at udvikle bud på ”Fremtidens Forstæder”. Se beskrivelser af de kommende projekter her.
Albertslund Kommune

arbejder med Hersted Industripark som eksempel på, hvordan der kan skabes urbanitet og en funktionsblandet by til mennesker ud af 1960'ernes industriområder, der er skabt til lastbiler, storproduktion og gods.

Konkurrencen skal blandt andet give bud på, hvordan der kan udvikles en miljø- og energirigtig plan for et bæredygtigt forstadskvarter ved en fremtidig letbane.

Farum Kommune

arbejder med udvikling af Farum midtby under overskriften ”Farum i udvikling”. Projektet omfatter Bybækgrunden, Farum Midtpunkt, forbindelsen til Farum Bytorv, den østlige del af Farum erhvervsområde, Farum Rådhus og Kulturhus samt forbindelsen til stationen og stationsområdet. I dette projekt er prækvalifikationsprocessen allerede igangsat.

Glostrup Kommune

fokuserer på Ejby Erhvervsområde, som eksempel på et nyere erhvervsområde med mange vidensarbejdspladser. Her er der behov for et kvalitetsmæssigt løft, mere byliv og bedre integration med naboområderne. Planen skal også understøtte grundlaget for en fremtidig letbane.

Guldborgsund Kommune

arbejder med Ydre Østerbro i Nykøbing Falster, som eksempel på fornyelse af et forstadskvarter i en provinsby, der er bygget op som en videreudvikling af en nyklassicistisk byplan fra 1920'erne.

Der er blandt andet behov for at forbedre adgangen til rekreative områder og skabe en tættere integration af bolig- og erhvervsområderne i bydelen.

Vejle Kommune

fokuserer på Søndermarken som eksempel på fornyelse af et blandet forstadsområde i en større provinsby.

Bydelen skal være et eksempel på, hvordan et eksisterende sammensat byområde kan udvikles til et bæredygtigt område. Det er også planen at arbejde med forbedringer af et bydelscenter i området.

Aalborg Kommune

arbejder med Aalborg Øst. Her investeres i de kommende år flere milliarder kroner i infrastruktur, hospital, uddannelser mv. Konkurrencen skal fungere som internationalt eksempelprojekt på fremtidens bæredygtige forstad i globalt perspektiv.

Målet er at skabe sammenhæng i og imellem forstadens enklaver – parcelhuse, almene boliger, erhvervsområder, videninstitutioner, infrastrukturer, landskaber og overskudsrum.

Læs mere om de seks projekter i artiklen

Seks kommuner skal udvikle ”Fremtidens Forstæder"
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web01