23948sdkhjf

4.000 m² stort bilhus på vej i Herning

Herning Kommune har solgt en attraktiv erhvervsgrund, der fremover skal huse en stor Ford-forretning. Arkitekt på projektet er Krads, mens CC Contractor skal opføre ejendommen.
Herning Kommune udbød i foråret en række nye erhvervsarealer, og kommunen har nu indgået aftale med Ford-forhandler Bjarne Nielsen om salg af et af arealerne, der i folkemunde betegnes som ”byens bedste grund”.

Herning Kommune oplyser på sin hjemmeside, at alle indkomne tilbud er blevet vurderet på baggrund af såvel pris som skitse, og buddet fra Bjarne Nielsen blev i sidste ende udpeget som det mest attraktive.

- Herning Kommune ønsker at få opført et byggeri, der funktionelt, teknisk og arkitektonisk styrker helheden i området og det er blandt andet ud fra denne betragtning, at tilbuddene er blevet vurderet, fortæller borgmester Lars Krarup via hjemmesiden.

Optimal placering
Køber Bjarne Nielsen er stolt over at få muligheden for at bidrage til en forskønnelse af Hernings byport mod øst, og han har store forventninger til den forestående flytning til nye omgivelser.

- Placeringen af vores top moderne bilhus kunne ikke være bedre. Tæt ved motorvej og byens store indkøbsmuligheder. Samtidigt er vi også ydmyge over den forpligtigelse, der er forbundet med at bygge en så markant bygning på Hernings bedste beliggenhed. Men med en visionær arkitekt, en pragmatisk entreprenør og en dynamisk bygherrerådgiver er jeg ikke i tvivl om, at det vil lykkes, siger han.

Samarbejdspartnere på projektet er bygherrerådgiver Finn Balle, totalentreprenør CC Contractor og arkitektfirmaet Krads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094