23948sdkhjf

Otte nominerede til Icopal Prisen

For 13. gang uddeler Icopal og landets to arkitektskoler nu Icopal Prisen med en præmiesum på 85.000 kroner.
Med 54 konkurrencedeltagere var der i august lagt op til en spændende dyst om Icopal Prisen 2011, da et dommerpanel bestående af seks dommere bedømte samtlige projekter og endte med at nominere otte til Icopal Prisen.

Disse otte har det til fælles, at de har et meget højt kreativt niveau, der har imponeret dommerne. Foruden Icopal Pris-vinderen, som løber med 50.000 kroner, er der 25.000 at hente som vinder af 2. præmien, og 10.000 til vinderen af 3. præmien.

- Ud af de 8 nominerede projekter er der naturligvis ét projekt, som skiller sig ud – Vinderen af Icopal Prisen er et projekt, der går helt nye veje og rykker ved grænserne for, hvad arkitektur er og kan. Hvem vinderen er, kan jeg naturligvis ikke afsløre, men jeg kan kun opfordre til at komme til prisoverrækkelsen den 3. november på Kunstakademiets Arkitektskole, siger Søren Drewsen, adm. direktør hos Icopal.

Fakta
I år er det 25 år siden, Icopal Prisen så dagens lys for første gang.

Prisen gives til ” et studieprojekt, der på overbevisende måde har illustreret tagformens og tagkonstruktionens betydning for en bygnings arkitektoniske udtryk og rumlige udformning ”.

Vinderen afsløres den 3. november ved et stort arrangement på Kunstakademiets Arkitektskole.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094