23948sdkhjf

Cowi henter el-specialister i Balslev

En af landets største ingeniørvirksomheder Cowi har hentet ni el-specialister, der tidligere var ansat i det nu konkursramte ingeniørfirma Balslev.

De ni tidligere Balslev-medarbejdere bliver placeret i en ny enhed med navnet ”Electrical" i koncernens danske industri- og energidivision.

Cowi glæder sig over at have fået ”unikke el-kompetencer” ind i koncernen.

- Det giver os nogle helt særlige specialistkompetencer inden for solceller, batterilagring og nærføringsberegninger. Især inden for nærføringsberegninger var Balslev førende, og vi har flere gange arbejdet sammen med dem i Cowi, siger Senior Market Director Marc Normann fra Cowi.

Nærføringsberegninger har til mål at sikre imod utilsigtede spændinger på eksempelvis rørledninger, der er ført nær ved højspændingsledninger.

Marc Normann nævner desuden, at der generelt er stor rift om elingeniører.
- Dygtige senior elingeniører med den her kapacitet er altid en mangelvare og elektrificering af energisystemet driver et stærkt marked. 

Andre var interesserede
Cowi havde i forvejen elingeniører ansat i flere af sine divisioner, men specialistniveauet hos de nye ansatte gør, at de ovennævnte kompetencer kan dyrkes som et nyt forretningsområde.

I en pressemeddelelse fra Cowi fremgår det, at flere interesserede firmaer rettede henvendelse til de ansatte, da det kom frem, at Balslev var begæret konkurs.  

En af de ni tidligere Balslev-ansatte, Carsten Sass Husum, skal lede den nye enhed. Han fremhæver Cowis position i markedet, bidrag til den grønne omstilling samt klare visioner for de nye medarbejere som trækplastre. 

- Cowi (var,red.) også hurtigt ude og blev tidligt i rekrutteringsprocessen konkrete på, hvilke muligheder de så for os hos dem. Det er jeg overbevist om gjorde udslaget for mange og har betydet, at Cowi blev et aktivt tilvalg blandt de andre virksomheder, som vi var i dialog med, er han citeret for i pressemeddelelsen

Den nye el-enhed skal som noget af det første bidrage til waste-to-energy projekter i Uganda, forstærkning af elnet i både ind- og udland og biokonvertering på Avedøreværket. Cowi indtræder ligeledes som partner i EnergyLab Nordhavn, hvor specialisterne bidrager med at skabe og demonstrere energiløsninger til bæredygtig byudvikling. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.535