Regionale mesterskaber for unge VVS’ere er i gang
Rekrutteringen til Danmarksmesterskabet 2012 for unge VVS’ere er i fuld gang. Regionale mesterskaber afgør hvem der kommer til DM i Skills 2012, den 26.-28. januar 2012
Rekrutteringen af kandidater til Danmarksmesterskab i Skills for unge VVS’ere vil igen i år være forankret i lokalsamfundet. Den lokale el- og vvs-branche, erhvervsskole og elever er tæt involveret i arrangementet med udvælgelse, afholdelse og vurdering af DM-kandidaterne.
Dommerpanelerne består af lokale installatører og VVS’ere fra de lokale uddannelsesudvalg i hele regionen. Det er branchernes håb, at fokus på de dygtige unge VVS’ere vil styrke interessen for det gode håndværk.
De regionale mesterskaber unge VVS’ere
Finalisterne til de DM i Skilles for unge VVS’ere findes via regionsmesterskabet i Region Nord/Midt den 29.-30. september 2011 på Construction College i Aalborg og i Region Syd på Hansenberg i Kolding den 3.-4. november.
I Region Sjælland afholdes det regionale mesterskab den 26.-28. oktober på Roskilde Tekniske Skole, mens den bedste unge VVS’er fra Region Hovedstaden findes den 23.-24. september 2011 på TEC i Gladsaxe.
Fakta om de regionale mesterskaber
Regionale mesterskaber for unge vvs’ere igangsættes efter initiativ fra Blik- & Rørarbejderforbundet og Tekniq Installatørernes Organisation. Erhvervsskolerne står for planlægning og den praktiske afholdelse af mesterskaberne.
De regionale mesterskaber i Skills danner grundlag for rekruttering af kandidater til DM i Skills, som finder sted den 26.-28. januar 2012 i Odense Congress Center.
Se mere på www.tekniq.dk .