23948sdkhjf

Arkitektforeningen retter fokus mod renovering

Et nyt kursus skal klæde landets arkitekter på til at imødekomme udfordringerne i fremtidens renoveringsprojekter.
Renovering og energirenovering indtager en central position i det nye regeringsgrundlag, der sætter turbo på renoveringsprojekter – både privat, i kommunerne og regioner samt almene boligforeninger.

Det øger behovet for viden på området, og derfor tilbyder Arkitektforening nu kurset ”Renovering – værdi, strategi og virkemidler”.

- Kun 1 % af vores samlede bygningsmasse er nybyggeri, så der er god grund til at sætte spot på renovering og energirenoveringer – og ikke mindst løfte kompetencerne i arkitekt- og byggebranchen på renoveringsområdet, siger direktør i Arkitektforeningen, Jane Sandberg, der betegner fordelene ved at renovere som indlysende:

- Vi kan spare rigtig meget CO2 ved at energirenovere den eksisterende bygningsmasse, vi kan skabe værdi og cost benefit ved at renovere, eksempelvis i kommuner og almene boligforeninger, for ikke at tale om de mange ekstra gevinster, der er ved at opgradere nedslidte og utidssvarende bygninger til dagens standarder, forklarer hun.

Resultater der skaber merværdi
Kurset tager udgangspunkt i fire forskellige cases, der afspejler de forskellige problemstillinger, som er forbundet med en renovering – lige fra den gamle, bevaringsværdige bygning til den almene boligblok, der skal transformeres.

På kurset gennemgår underviserne flere forskellige modeller, så deltagerne får en ordentlig værktøjskasse med hjem. Målet er at lære kursisterne at skabe merværdi, så renoveringen ikke kun er en bonus for CO2 regnskabet, men kan bidrage til et større løft af et kvarter, et nedlagt skibsværft eller industribygninger i kommunen eller lignende projekter.

- På kurset lærer deltagerne en procesmodel, der gør dem i stand til at analysere potentialerne i en renovering, så de får et resultat, der skaber merværdi. Hvis man lærer at vurdere potentialerne i et projekt, kan man skabe resultater, som man slet ikke forestillede sig, da renoveringssagen første gang landede på ens bord. Samtidig får kursisterne værktøjer til at håndtere de mange uventede situationer, der opstår i løbet af en renovering, forklarer arkitekt Thomas Waras Brogren, der er underviser på kurset og til daglig arbejder hos Erik Møller Arkitekter med værdisætning og udvikling, bevarelse og fornyelse af eksisterende huse.

Læs mere om kurset og tilmelding på Arkitektforeningens hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071