Arkitekten Anja Klit og bygningskonstruktøren Christian Bach realiserer drømmen om at blive selvstændige.
Den 1. november starter makkerparret arkitektfirmaet Klit&Bach Arkitekter, som får hjemsted i Thisted. Det skriver thistednyt.dk.
Duoen kender hinanden fra deres nu tidligere fælles arbejdsplads, P+P arkitekter i Thisted.
Der har de blandt andet arbejdet på projekter med etagebyggeri, for boligforeningen Thisted Bolig samt været involveret i erhvervsbyggeri, privatboliger samt skole- og institutionsbyggeri.
Med forskellige tilgange føler de to, at de komplementerer de hinanden godt fagligt.
- Vi har som bygningskonstruktør og arkitekt arbejdet bredt og selvstændigt, hvor vi har haft projekterne fra start til slut inklusive det driftsmæssige, fortæller Christian Bach til thistednyt.dk.