23948sdkhjf

Italiensk konsortium bag Storstrømsbroen bløder i nyt regnskab

Det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), der skal opføre den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster, har blodrøde tal på bundlinjen. 

Det fremgår af SBJV’s nye regnskab for 2019, skriver Fagbladet 3F

SBJV kommer ud af året med et negativt resultat på 160 mio. kr., og konsortiets egenkapital er gået i minus med 155 mio. kr. 

- Man står med et projekt, der forventes at give underskud, og som først skal afleveres om to-tre år. Det er svært som udenforstående at svare på, hvordan de vil sikre, at projektet færdiggøres. Det vil åbenlyst blive en tabsgivende entreprise for det italienske konsortium, siger statsautoriseret revisor og chefkonsulent hos Danske Revisorer Lars Kiertzner til Fagbladet 3F. 

Støtte fra italienske Itinera
Kontrakten på Storstrømsbroen, der bliver Danmarks tredjestørste bro, lyder på 2,1 mia. kr., og ifølge den oprindelige tidsplan skulle broen stå færdig og være klar til både tog- og biltrafik i 2023. 

Men ifølge Vejdirektoratet, der er bygherre på projektet, er broen allerede fem måneder forsinket som følge af corona-situationen og store mængder nedbør i fjor. 

I det nye regnskab fra de italienske brobyggere kan man ifølge Fagbladet 3F læse, at ledelsen i SBJV er utilfredse med resultatet, og at de nu betragter opførelsen af den danske bro som et tabsgivende projekt. 

Ifølge revisionsekspert Lars Kiertzner skyldes det, at SBJV har medregnet de resterende omkostninger for at færdiggøre broen i det nye regnskab for 2019. 

Det fremgår også af regnskabet, at SBJV har fået et såkaldt “letter of support” fra det italienske selskab Itinera, som fører an i konsortiet. 

Med andre ord er Itineras økonomi og betalingsvillighed nu afgørende for, at SBJV kan fortsætte det danske brobyggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093