23948sdkhjf

Multiarena henter direktør i E. Pihl & Søn

Arena CPHX A/S har ansat Claus Wiegand Larsen som direktør i projekterings- og anlægsfasen.
Hvis alt går efter planen, skal en ny multiarena stå færdig i Ørestad Syd til efteråret 2015.

Arbejdet med udbud, projektering og opførelse af Københavns nye arena er lagt i hænderne på selskabet Arena CPHX, der netop har udpeget Claus Wiegand Larsen som ny direktør.

Den 50-årige Claus Wiegand Larsen kommer fra E. Pihl & Søn, hvor han har været direktør for Pihl UK Ltd. og ansvarlig for udenlandske projekter. Han har også – ligeledes i Pihl-regi – været vicedirektør på byggeriet af Operaen i Købehavn.

Anlæg på op til 35.000 etagemeter
Den kommende arena vil få en kapacitet, der gør det muligt at have op til 12.500 tilskuere til sportsbegivenheder og op til 15.000 siddende og stående tilskuere til koncerter. Den vil få en størrelse på op til 35.000 etagemeter med store foyerarealer og plads til cafeer, restauranter og barer, som giver god plads til publikum. Hertil kommer store servicearealer til optrædende kunstnere, sportsudøvere og arenaens servicefunktioner.

Arenaen er ikke designet endnu, men der er dog udformet et overordnet layout. Det er sket på grundlag af arenaens forretningsplan og i dialog med de potentielt kommende operatører. Vinderen af designkonkurrencen ventes udpeget medio april 2012, og det vindende team overgår til totalentreprenøren, der findes gennem et EU-udbud til foråret.

Operatør på plads inden årsskiftet
Bag byggeriet af arenaen står Københavns Kommune og Realdania. By & Havn indgår som samarbejdspartner i projektet og bidrager ved at stille et grundareal til rådighed for arenaen.

Selve driften af arenaen vil blive varetaget af en ekstern operatør efter et igangværende betinget udbud af operatørrollen. To bydende parter er gået videre til anden runde af udbuddet. Det er AEG Facilities og Live Nation. Begge har stor erfaring fra arenadrift i både Europa og resten af verden. Det endelige valg af operatør forventes afklaret inden årets udgang.

Yderligere info på www.copenhagen-arena.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109