23948sdkhjf

KPC bag ny beredskabsstation i Esbjerg

Beredskabsstationen, opført på den tidligere GASA grund, er blandt de absolut største i Danmark og opført i totalentreprise af KPC Herning.
Falck og Esbjerg kommunale beredskab har samlet aktiviteterne i et nyt flot anlæg, der lever op til fremtidens krav og som samtidig er en markant ramme om en udfordrende hverdag, skriver KPC på sin hjemmeside.

Anlægget er opført i totalentreprise af KPC Herning A/S, der har haft Arkitema og Grontmij A/S tilknyttet som henholdsvis arkitekt- og ingeniørrådgiver.

3.900 m2 hovedbygning
Den nye beredsskabsstation er opført på en 18.000 m2 stor grund på Vibevej 20, og den erstatter Falcks nuværende stationer på Gammelby Ringvej og Snedkervej i Esbjerg og flere kommunale bygninger, der anvendes af det kommunale beredskab.

Byggeriet omfatter en hovedbygning på 3.900 m2, med tilhørende carport på 1.500 m2 samt beredskabsdepot på 1.000 m2, i alt 6.400 m2.

Hovedbygningen er opdelt i to sektioner, hvoraf den ene er opført i hvide betonelementer og er i to etager. Den anden halvdel er en tilstødende stålhal med facader i sorte sinusplader.

Indflytning i december
Falck har stået for selve byggeriet, der er opført med en anlægssum på 59 mio.kr.. Esbjerg Kommune har - efter byggeriets afslutning - købt dele af huset fra Falck og lejer sig ind i andre dele.

Der blev taget første spadestik til byggeriet i februar i år og Falck har netop overstået flytningen til de nye lokaler, der giver brandvæsen, ambulancetjeneste og Falcks ikke-akutte aktiviteter i Esbjerg langt bedre forhold end tidligere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103