23948sdkhjf

Niras på opkøb hos Rambøll

Rådgivningsvirksomheden har overtaget Ramboll Natura AB med afdelinger i Sverige, Afrika og Asien. Ramboll Natura AB har en forventet omsætning på 65 mio. SEK i 2012.
Tidligere på året overtog Niras udviklingsprojekterne i Ramboll Finland OY, og nu følger virksomheden op med købet af svenske Ramboll Natura AB:

- Gennem overtagelsen af Rambølls svenske og finske aktiviteter inden for udviklingsbistand styrkes Niras’ position på markedet betragteligt, siger Markus Davelid, international direktør i Niras.

Købet skal ses i lyset af Niras’ vision om at blive en førende global udbyder af konsulentydelser, der bidrager til at løse de globale udfordringer inden for fødevareforsyning, miljø, naturressourcer, klimaforandringer og energi.

Tilføres nye forretningsområder
Hos Ramboll Natura ser man store muligheder i at blive en del af Niras’ samlede forretning. Adm. direktør Stina Mossberg siger:

- Vi kan styrke Niras’ aktiviteter i Sverige samt inden for miljø og træningsprogrammer. Samtidig giver sammenlægningen mange nye muligheder for både kunder, samarbejdsparter og medarbejdere.

Med de to opkøb får Niras tilført nye vigtige forretningsområder som videnskab, teknologi og innovation. Det skal være med til at understøtte erhvervs- og videnudviklingen i udviklingslandene samt internationale træningsprogrammer, der bidrager til uddannelse af medarbejderne i udviklingslandene. Begge områder åbner mulighed for væsentlige vækstmuligheder og komplette rådgivningsløsninger til understøttelse af forbedring af levevilkårene i udviklingslandene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11