23948sdkhjf

Altiflex fortsætter de positive takter

Hvidovre-virksomheden har for andet år i træk afsluttet et regnskab med millionoverskud. Samtidig er Steen Ahlstrøm Pedersen ansat i en nyoprettet stilling som udlejningschef.
På trods af de turbulente tider i byggebranchen fortsætter Altiflex med at tjene penge på sine moduler til interimsaflukning.

Regnskabsåret 2010/11 viser således et overskud efter skat på knap 1,52 mio. kr. ud af et bruttoresultat på 10,97 mio. kr.

Resultatet er på niveau med året før, og ifølge salgs- og marketingdirektør Anders Kristensen er det meget tilfredsstillende i lyset af, at der er anvendt betydelige ressourcer til internationalisering og opbygning af organisation til eksportsalg.

- Udlejningsaktiviteterne er øget med mere end 50 % i forhold til det foregående regnskabsår, og vi har i regnskabsåret påbegyndt en udvidelse, som betyder, at den eksisterende udlejningsforretning suppleres med produktsalg på udvalgte eksportmarkeder, fortæller salgsdirektøren.

Ny udlejningschef skal styrke udviklingen
Det nye regnskabsår blev indledt den 1. juli, og godt halvvejs gennem dette har Altiflex valgt at udvide sin organisation med ansættelsen af Steen Ahlstrøm Pedersen i en nyoprettet stilling som udlejningschef for Danmark.

Den 48-årige Steen Ahlstrøm Pedersen kommer fra en stilling som projektleder i Lemminkainen og er tiltrådt pr. 1. december. Han vil fremover indgå som en del af ledergruppen i Altiflex og skal bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling på det danske marked.

Bag Altiflex står Lasse Ramskov der i 2004, mens han drev en håndværksvirksomhed, fik idéen til Altiflex modulerne. Altiflex er opfundet ud fra et behov for ordentlig interimsaflukning. I dag har det danske firma verdenspatent og er i kraftig vækst i både Danmark og udlandet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219