23948sdkhjf

Gribskov Gruppen skal bygge 8.000 m² svømmebad i Randers

Randers Kommune investerer 214 mio. kr. i et nyt svømmebad. Byggeriet opføres som et OPP-projekt i samarbejde med Gribskov Gruppen.
Efter to års intenst arbejde er et nyt svømmebad med både 50 meter bassin, genoptræning, wellness og morskabsafdeling tæt på at se dagens lys i Randers.

Alt peger i retning af, at byrådet godkender projektet den 6. februar, og herefter er vejen banet for en lokalplan, der ventes vedtaget inden sommerferien. I så fald kan første spadestik tages til sommer.

Et supermoderne svømmebad
Der bliver tale om et svømmebad på i alt 8.000 m² placeret på Viborgvej ved AutoC Park Randers. Her vil både blive opført et 50 meter bassin til konkurrencesvømmere og motionister, et separat morskabsområde med to vandrutsjebaner og andre legeredskaber, varmtvandsbassin til genoptræning, stort wellnessområde og udendørs gårdhave med spabade, sauna, og direkte adgang fra svømmebadet. Der vil i hele projektet være fokus på optimale forhold for handicappede.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Gribskov Gruppen, der opfører byggeriet. Arbejdernes Landsbank og LR-kredit finansierer byggeriet ved at investere de 214 mio. kr., som svømmebadet koster at opføre. Herefter indgås en 30-årig kontrakt med kommunen, hvor kommunen betaler 11,5 mio. årligt (mod ca. 6 mio. i øjeblikket). Det vil give foreninger, skoler og borgere adgang til svømmebassin og genoptræningsdelen. Wellness-afdelingen vil blive drevet af et privat selskab på kommerciel basis.

- Vi vil med den kommende aftale få et supermoderne svømmebad, der tilgodeser alles behov uanset, om man er konkurrencesvømmer, motionist, børnefamille eller har brug for genoptræning, siger borgmester Henning Jensen Nyhus og uddyber:

- Når det har taget to år at komme hertil, skyldes det de komplicerede økonomiske forhold, der typisk er i et offentligt-privat partnerskab. Vi har brugt lang tid på at skabe et meget fintmasket økonomisk net, der sikrer kommunens økonomi. Med den aftale, som vi er tæt på at skrive under, står kommunen med et fornuftigt projekt med en fair fordeling af risici i projektet. Nu går vi ind i den absolut afgørende og sidste forhandling. Og jeg tror på, at det lykkes med de sikkerhedsventiler, vi har indarbejdet i kontrakten, siger Henning Jensen Nyhuus.

Kilde: Randers Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093