23948sdkhjf

Skole rives ned efter PCB-forurening

Sorø Kommune tager det drastiske skridt at rive Frederiksberg Skolen i Sorø ned og bygge en ny skole på grund af PCB-forurening. Projektet koster anslået 131 millioner.
Efter en længere proces er Sorø Kommune kommet frem til ikke at renovere den PCB-inficerede Frederiksberg Skolen, men i stedet rive skolen ned.

- PCB-renovering er et meget usikkert område, hvor vi jo ikke helt kan være usikre på, at resultat bliver, at al PCB’en så er væk efter renoveringen. Samtidig har vi haft en større analyse i gang, hvor vi har inddraget det fremtidige skolebehov. Og det bliver mindre grunde færre børn. Så i et større perspektiv kan det bedre betale sig at rive ned og bygge en helt ny skole, siger projektchef i Sorø Kommune, Flemming Nytofte Nielsen, til Licitationen.dk.

Nybyggeri billigere end renovering
Indledningsvist var kommunen kommet frem til, at en PCB-renisning og renovering ville koste omkring 70 mio. kr. De tal har dog vist sig ikke at holde.

I stedet har det vist sig, at det bedre kunne betale sig at rive skolen ned og bygge en ny. Det projekt har en budgetramme på 131 mio. kr.

Totalrådgiver skal styre processen
Sorø byråd har vedtaget, at vælge en udbudstype med udbud af totalrådgivning, der udarbejder et byggeprogram, et skitseprojekt med f.eks. tre løsningsmuligheder, og et hovedprojekt, der efterfølgende udbydes i fagentrepriser. Fagentreprenørerne gennemfører byggeriet i etaper.

Den samlede anlægsperiode fire år og 11 måneder ved gennemførelse i tre etaper. Efter planen går nedrivningsarbejdet i gang i 2013 og en ny skole stå færdig i 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078