23948sdkhjf

Gartneri får AEA varmepumper

Varmepumperne indgår i et EUDP-projekt, der også omfatter et bevægeligt solvarmesystem fra Arcon Solar.
Tirsdag den 28. februar 2012 leverede AEA nye varme-pumper til gartneriet Knud Jepsen A/S ved Hinnerup nær Århus. Varmepumperne er af fabrikat Sabro med en samlet ydelse på 2.060 kW varme.

Varmepumperne opgraderer varmen
Varmepumperne indgår i et igangværende EUDP-projekt, hvor Arcon Solar A/S i samarbejde med Knud Jepsen A/S udvikler et bevægeligt solvarmesystem til store drivhuse hos erhvervsgartnerier.

Formålet med solvarmesystemet er at kunne ”opsamle” indstrålingsvarmen fra solen, der i store dele af året er større end det varmebehov, der er nødvendigt til opvarmning af selve drivhuset. Ved hjælp af solfangerne kan varmen ”opsamles” og efterfølgende lagres i en akkumuleringstank.

Varmepumpernes funktion i denne sammenhæng er at opgradere varmen fra solfangerne til højtemperaturvarme og procesenergi.

Et drivhus med to funktioner
Et drivhus vil på den måde kunne have to funktioner: Produktion af solvarmeenergi og produktion af planter.

Hos Knud Jepsen A/S vil der i forbindelse med EUDP-projektet blive monteret bevægelige letvægtssolfangere på den indvendige side af et 3.000 m² stort drivhus.

Parallelt med EUDP-projektet tilsluttes endnu en varmepumpekreds til gartneriets kraftvarmeenhed, hvilket sikrer, at kondenseringsvarmen i røggassen fra gasmotorerne udnyttes så optimalt som muligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125