23948sdkhjf

NCC vinder rækkehusrenovering til 91 millioner

Holbergshaven i Fredericia trænger til at blive renoveret, og det kommer NCC til at stå for efter at have vundet ordren på 91 mio. kr. Det oplyser entreprenørselskabet i en pressemeddelelse.

Bebyggelsen tæller 84 boliger plus et fælleshus fordelt på rækkehuse i blokke på mellem tre og seks boliger i hver. Boligerne har blandt andet problemer med fugt i terrændæk og kuldebroer i facader ligesom gavle og kloaksystemet har behov for en grundig renovering.

Boligerne skal have den helt store tur, så faktisk kun stabiliserende vægge, enkelte vinduer og tagspær beholdes. Alt andet skal udskiftes. Det gælder installationer, de fleste vinduer, badeværelser, køkkener, tag, kloakker og fjernvarmeinstallationer, også i terræn.

Kun vægge og spær står tilbage 

Renoveringen, der gennemføres på baggrund af en helhedsplan for afdelingen og som har støtte til finansiering fra Landsbyggefonden, bliver foretaget, mens der er beboere i området. Det stiller krav til både projektledelsen og de enkelte håndværkerne i forhold til planlægning, koordinering og udførelse, så vi undgår unødige gener for beboerne.

Bygherre er Boligkontoret Fredericia afdeling 402.

Byggepladsen bliver drevet efter NCC’s koncept for den bæredygtige byggeplads, der indebærer, at der er stort fokus på kildesortering og genbrug af materialer. 

Byggeriet begynder i andet kvartal 2021 og forventes afsluttet i maj 2023. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125