23948sdkhjf

Lige om lidt byder A. Enggaard beboerne indenfor i nyt Aarhus-kvarter

Den cirka 25.000 kvm store tidligere Stark-grund ved Ringgadebroen og langs P. Hjort-Lorentzens Vej i Aarhus gennemgår i disse år en markant udvikling fra trælast til den nye, grønne og levende bydel med i alt cirka 750 nye boliger fordelt på tre karrébebyggelser og en enkelt etageejendom: Brokvarteret. 

Bag opførelsen af Brokvarteret står pensionsselskabet PKA og entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard, som netop har afholdt et coronaforsinket rejsegilde på den første af bydelens karréer, og snart når projektet en anden vigtig milepæl – nemlig indflytning af de første beboere. 

- Grundet corona havde vi udskudt rejsegildet for den første karré, og derfor er vi også længere i byggeprocessen, end vi normalvis er ved et rejsegilde, siger afdelingschef i A. Enggaard Jens Skinnebach ifølge en pressemeddelelse fra entreprenørselskabet.

Den første karré rummer i alt 207 lejeboliger fordelt på 20 toetagers townhouses og 187 lejligheder med boligarealer fra 30 kvm til 119 kvm. Den 1. august står de første 100 boliger klar til indflytning, mens karréens resterende boliger er klar til tage imod sine nye beboere fra den 1. november: 

- Vi ser frem til, at der begynder at komme liv i den nye bydel. Visionen for Brokvarteret er at skabe en bydel med plads til forskellige familietyper, som forener et sprudlende byliv med intime gårdmiljøer og grønne områder, lyder det fra Jens Skinnebach.

Udviklingen af Brokvartet vil forløbe frem mod 2024. Brokvartet er en del af samme lokalplan, som Ejendomsselskabet Olav de Lindes karréprojekt på hjørnet af Søren Frichs Vej og P. Hiort-Lorenzens Vej, hvor A. Enggaard er tilknyttet som totalentreprenør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125