23948sdkhjf

Pihl-entreprenør vinder 18.000 kvm storentreprise på milliardbyggeri

Råhusentreprenøren LM Byg har underskrevet kontrakt på storentreprisen på byggeriet af 18.000 kvm råhus til det milliardstore medicinalbyggeri for AGC Biologics i Søborg. 

Det skriver Pihl-selskabet i en pressemeddelelse. 

Projektet stillet store krav til LM Bygs erfaring med råhuse, da det fire etagers råhus skal stå klar allerede til sommer. 

– Det er en stor udfordring at opføre så stort et etageareal på så kort tid, men gennem vores mange års erfaring og specialisering inden for beton- og råhusarbejde er vi i stand til at kunne levere hurtigt, siger Per Semmling, adm. direktør i LM Byg, i pressemeddelelsen.

AGC Biologics meddelte for et år siden, at man grundet stigende efterspørgsel ville opføre en ny fabrik i Søborg til i omegnen af 1,2 mia. kr. og dermed mere end fordobler selskabets danske produktionskapacitet.

Klar til sommer 

Byggeriet er en udvidelse af AGC Biologics produktionsanlæg i Danmark og indebærer blandt andet kontorer, produktions- og laboratoriefaciliteter. Projektets ambitiøse tidsplan kræver skarp styring af alle processer, når råhusbyggeriet skal stå klar i sommeren 2022. 

– Vi er vant til at arbejde med deadlines og ved, at det kræver en agil arbejdstilgang, konstaterer Per Semmling. 

AGC Biologics er en international medicinalvirksomhed, og det nye byggeri består af to bygninger på fire etager med kontor, P-kælder, forbindelsesgang på første sal, lager, produktion, teknik og laboratorie.

Godt samarbejde i kontraheringsfasen

AGC Biologics er bygherre på projektet og har høje forventninger til samarbejdet og det færdige resultat til sommer. 

– Med den stramme tidsplan var det alfa omega at finde en samarbejdspartner, der har bevist, at de kan levere de rette løsninger til tiden. Vi er glade for det samarbejde med LM Byg, som vi har haft i tilbuds- og kontraheringsfasen, siger Morten Vilstrup hos AGC Biologics, og tilføjer:

– Projektet er allerede gået i gang, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093