23948sdkhjf

Mangor & Nagel åbner i Vejle

Arkitektfirmaet slår dørene op for et nyt kontor i Vejle. Her forventer virksomheden at etablere op mod 10 nye arbejdspladser inden for et år.
Frederikssund, København, Roskilde - og nu Vejle.

Efter længere tids ønske om at være tættere på kunderne har Mangor & Nagel valgt at åbne kontor i det østjyske.

- Igennem flere år har vi løst mange opgaver vest for Storebælt, både for private og offentlige bygherrer, og dem vil vi gerne kunne tilbyde en endnu bedre service ved at være tættere på dem. Samtidig ser vi åbningen af den nye afdeling som en god mulighed for at udnytte det store udviklingspotentiale, der ligger i regionen i forhold til nye bygningsprojekter, udtaler Lars Bech Jensen, partner i Mangor & Nagel.

I de senere år har arkitektfirmaet derfor været på udkig efter et kontor i området, og muligheden opstod i Vejle, hvor Per Nielsen, tidligere afdelingsleder i C.F. Møller og tidligere partner i ID-arkitekter, nu indtræder i Mangor & Nagel. Han bliver afdelingsleder i det nye kontor, der kommer til at ligge på Kaptajn Bertelsensvej 6.

- Igennem mit arbejde som leder af flere tegnestuer i regionen har jeg i flere år haft et tæt og positivt samarbejde med Mangor & Nagel. Jeg er derfor meget glad for at kunne tilbyde mit netværk til udviklingen af Mangor & Nagel vest for Store Bælt, siger Per Nielsen.

Flere nye arbejdspladser
Afdelingen i Vejle kommer til at tælle 8-10 arbejdspladser i løbet af et års tid og vil fungere som en selvkørende afdeling, der udfører de daglige opgaver i det regionale område.

Men med Mangor & Nagels brede palet af kompetencer i ryggen vil kontoret ydermere kunne tilbyde den fulde rådgivning indenfor "Byggeri og Planlægning".

- Regionen indeholder et stort udviklingspotentiale, og jeg ser frem til at udvikle nye byggeprojekter, hvor bæredygtighed, design, teknisk og økonomisk sikkerhed er i højsædet. Som et rådgivende firma bestående af både arkitekter, landskabsarkitekter og planlæggere med erfaringer i alt fra planlægning og projektering af stort set alle former for byggeopgaver kan vi tilbyde en både god og hurtig service til kunderne, fortæller den nye afdelingsleder.

Mangor & Nagel A/S er grundlagt i 1948 og beskæftiger i alt ca. 65 medarbejdere. Virksomheden har en omsætning på knapt 50 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125