23948sdkhjf

DTU præsenterer ’fremtidens parcelhus’

Lørdag 16. juni slår DTU Byg dørene op til universitets bud på et plus-energihus, der producerer mere energi, end det forbruger.
Studerende fra fire DTU-institutter (DTU Byg, DTU Management, DTU Miljø og DTU Informatik) har det seneste års tid arbejdet på at konstruere et intelligent plus-energihus, kaldet ”FOLD”.

Huset er projekteret og bygget i samarbejde med en række erhvervsvirksomheder, som foruden teknisk know-how har stillet det sidste nye inden for produktdesign til rådighed.

- At designe og opføre et plus-energihus, som allerede nu lever op til 2020-kravene, og som er rart og sundt at bo og leve i, er ikke en opgave, en enkelt forskningsinstitution eller virksomhed kan klare alene. Vi har derfor allieret os med repræsentanter for byggeindustrien for sammen at udvikle innovative løsninger, som er realistiske, og som kan bruges af byggebranchen, siger projektleder og professor ved DTU Byg, Bjarne Olesen.

Øget opmærksomhed på vedvarende energi i bygninger
Huset er konstrueret ud fra princippet integreret design. Det betyder, at huset er et miks af det nyeste inden for energibesparende teknologier, der et tænkt sammen i et intelligent design, der bedst muligt udnytter den nyeste innovative produktudvikling.

Det betyder eksempelvis, at huset er udstyret med en innovativ klimaskærm, bestående af det nyeste materiale inden for isolering og seneste udvikling inden for energieffektive vinduer, der tilsammen minimere energibehovet. Samtidig sørger nye energieffektive teknologier, der anvender vedvarende energikilder som solenergi, for opvarmning, køling og ventilation af huset.

DTU deltager med projektet FOLD i konkurrencen Solar Decathlon Europe 2012. Målet med konkurrencen er at skabe ny viden og øge opmærksomheden på plusenergibyggeri og brug af vedvarende energi i bygninger.

Konkurrence finder sted i Madrid i september, og når huset er testet, skal det fragtes til Spanien, hvor DTU’s projekt dyster sammen med lignende projekter fra 19 universiteter i 15 lande.
Læs mere om: DTU
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093