23948sdkhjf

Direktørskifte hos Moland

Direktør Christian Østergaard har besluttet at give stafetten videre. Virksomheden, der bl.a. leverer trægulve og døre vil fremover fordele ledelsesansvaret på to medarbejdere.
Hos byggevareleverandøren Moland Gruppen i Skive var der i sidste uge skiftedag på direktionsgangen.

Direktør Christian Østergaard er trådt tilbage efter at have ’været på’ i 34 år, og han har pr. 1. juni overladt ledelsen til to medarbejdere.

Jørn Christiansen vil fremover være direktør for koncernens to danske selskaber; Moland Byggevarer A/S i Skive samt HBC A/S i København. Jørn Christiansen har været ansat i Moland Gruppen i 14 år, heraf de sidste syv som salgsdirektør, og vil som hidtil have sin daglige gang på kontoret i Skive.

Henning Andersen vil fremover være direktør for koncernens to skandinaviske selskaber; Molan AB i Sverige og Moland as i Norge. Han har været ansat i Moland Gruppen gennem 11 år, heraf de sidste otte som salgsdirektør, og får som hidtil udgangspunkt på kontoret i København.

Fortsat i de bedste hænder
Moland er en danskejet virksomhed, der sælger byggematerialer til forhandlerleddet; herunder trægulve og plejemidler, indvendige døre, glasuldisolering, pladeprodukter og porebeton. Virksomheden har domicil på Skive Havn.

Moland Holding, der er selskabet bag Gruppen, har formået at navigere gennem krisen med overskudsgrader i omegnen af 4-5 procent. I 2011 blev det til et overskud på 7,9 mio. kr. efter skat ud af en omsætning lige under 300 mio. kr. I 2012 forventes et uændret aktivitetsniveau og resultat.

- Jeg vil fremover fortsat være beskæftiget i firmaerne, selvfølgelig primært i kraft af mit formandskab for bestyrelserne. Jeg er overbevist om, at Moland Gruppen også fremover vil være i de bedste hænder og at finde blandt de førende på markedet, udtaler Christian Østergaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094