23948sdkhjf

Det sker: Nyt energicenter slår dørene op

Nyt energicenter skal samle energirigtige løsninger og give et overblik over de mange muligheder, forbrugerne har for at skifte til grøn energi.
De senere år, har medført et ganske voldsomt fokus på forskellige vedvarende energiformer. Dette har den familieejede virksomhed Boldsen samlet op på i det helt nye Energicenter Midtjylland.

Energicenteret henvender sig blandt andet til installatører, som søger uafhængig viden og information, og som måske ønsker at præsentere private kunder overfor forskellige muligheder og alternativer så som solceller, jordvarme, fjernvarme eller noget helt fjerde.

Energicentret, der samarbejder med førende leverandører inden for vedvarende energi, kan bl.a. vise eksempler på energibesparende produktsystemer i drift.

- Miljø og energi er i det hele taget et utroligt vigtigt område, der optager os alle. Og på en eller anden måde giver det en tilfredsstillelse at være med til at skabe viden og dermed grobund for forskellige vedvarende energiløsninger med et ”grønnere” miljø til følge. Vi har skabt en ny grøn ide, når det gælder fremtidens vand, varme og ventilation – men vi er nødt til hele tiden at følge op og hjælpe, så ideen kan udvikle sig og trives, lyder det fra direktør i Boldsen, Michael Lassen Schmidt.

Boldsen inviterer til åbningsreception fredag den 15. juni fra 11-15 på Toldbodgade 88 i Randers.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125