23948sdkhjf

Ungdomsby i evig forandring

En helt ny type fleksibel facilitet til idræt og fritid for unge bliver født i Ulfborg i Holstebro Kommune. Teen Town kaldes faciliteten.
Totalfinansieringen af anlægsdelen i Teen Town projektet i Ulfborg er nu på plads.

Efter at Lokale og Anlægsfonden har besluttet at gå aktivt ind i projektet med 859.000 kr. og Færch Fonden med 118.000 kr., har Holstebro Byråd bevilget et tilskud på 300.000 kr. til formålet. I alt kommer projektet til at koste 1.716.800 kr.

Teen Town bliver anlagt på et tidligere campingområde på 1.200 m² ved siden af Ulfborg Fritidscenter. ’Byens’ forskellige elementer vil give de unge mulighed for at være aktive, for at mødes og for selv at have indflydelse på byens infrastruktur.

Fra Lada til Lamborghini
Teen Town har været i gang siden 2009 og er et samarbejdsprojekt, der er sat i gang af Holstebro Kommune og LAG (Lokal Aktionsgruppe) Holstebro. Projektet er bygget op om de unge og er baseret på en omfattende analyse af de unges fritidsinteresser og ønsker til rammerne herfor.

Ønsket om et sted med en bålplads blev hørt af Holstebro Kommune, der nu har været med til at sørge for, at de unge får en plads, der overstiger alles forventninger. Når Teen Town står færdig til september rummer det ikke blot en lang række af faciliteter som f.eks. parkouranlæg, pumptrackbane og medievæg. Det får også ved hjælp af BSAA Arkitekterne et flot arkitektonisk og ungt udtryk.

- Det er løftet fra at være en Lada til nu at være en Lamborghini”, siger koordinator i LAG Holstebro, Alex Würtz.

Mobil infrastruktur i evig forandring
Teen Mobile er resultatet af en udviklingsproces som Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med BSAA Arkitekter tidligere har arbejdet med.

For første gang bliver disse mobile enheder nu præsenteret i et projekt. Teen Mobile består af forskellige "klodser" med brede hjul, som kan flyttes, hvis to eller tre personer hjælpes ad. På den måde kan Teen Towns i alt seks mobile enheder flyttes rundt på Teen Square eller ind i Teen Hall. Det giver mulighed for at skabe tilskuerpladser, supplere parkourområdet eller bruges til loungeområder og "hænge-ud"-steder.

Bagsiden af elementerne kan bruges som boldmure eller som vægge, hvis de mobile enheder sættes sammen, så der skabes et helt nyt aflukket rum. Teen Mobile enhederne gør det muligt for de unge brugere hele tiden at ændre på infrastrukturen i Teen Town og skabes der eget evigt foranderlige sted.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093