23948sdkhjf

Nyt udbud skal få Frederiksbergs problemramte svømmehal færdig

Renoveringen af Frederiksberg Svømmehal har været ramt af problemer og er derfor blevet både forsinket og markant dyrere end planlagt. ​​​​​​​Nu forbereder Frederiksberg Kommune et udbud på færdiggørelsen af svømmehallen, så den kan genåbne senest med udgangen af 2023 – 2 ½ år senere end planlagt.

Det skriver Frederiksberg Kommune i en pressemeddelelse.

Samtidig anlægger kommunen sag mod hovedentreprenøren, Skou Gruppen, og kræver et større millionbeløb i erstatning.

Som tidligere beskrevet af Licitationen - Byggeriets Dagblad ophævede Frederiksberg Kommune kontrakten med den tidligere entreprenør Skou Gruppen i januar i år efter et længere forløb

Som opfølgning på ophævelsen af kontrakten er der igangsat en proces ved Voldgiftsnævnet, som har udpeget uvildige sagkyndige til at bestemme omfanget af fejl og mangler i det allerede udførte arbejde og hvilke dele af entreprenøropgaven, som mangler at blive udført. Processen for syn og skøn samt for staderegistreringen forventes først af være afsluttet af Voldgiftsnævnet i løbet af efteråret 2022.

– Den proces kører nu i Voldgiftsnævnet, hvor vi har anlagt sag og indgivet klageskrift, der grundigt dokumenterer de fejl, vi mener, der er, og som samtidig rejser et større erstatningskrav mod Skou Gruppen A/S, udtaler borgmester Michael Vindfeldt (S) i pressemeddelelsen.

Udfordret renovering af Frederiksberg Svømmehal

Renoveringen af Frederiksberg Svømmehal er blevet både forsinket for markant dyrere end planlagt.

Ifølge tidsplanen skulle den 90 år gamle bygning være genåbnet i juli 2021 efter et års omfattende renovering.

I et forsøg på at få renoveringen på rette spor indgik bygherre, Frederiksberg Kommune, og entreprenør, Skou Gruppen A/S, i juni 2021 en aftale, som satte aflevering til januar 2022. Den plan holdt ikke og endte i december 2021 med varsling om ophævelse af samarbejdet, som blev til virkelighed i januar 2022.

Frederiksberg Kommune forventer nu, at færdiggørelsen af svømmehallen kan vare indtil udgangen af 2023

Prisen for renoveringen lød ved starten af 2020 på cirka 78 mio. kr., Det tal var ved seneste udmelding - der kom forud for ophævelsen af kontrakten med hovedentreprenøren - steget til 100 mio. kr.

Nyt udbud inden sommerferien

Forvaltningen forventer at sende opgaven i udbud inden sommerferien, så udbudsprocessen kan være afsluttet og arbejdet med at genåbne svømmehallen kan fortsætte hurtigst muligt eftersommerferien.

– Vi skal hurtigst muligt have en ny og dygtig entreprenør på arbejdet og heldigvis er der flere gode virksomheder, som allerede har udtrykt interesse i at samarbejde med os om det projekt, som virkelig giver et flot løft til en af landets ældste svømmehaller, siger Michael Vindfeldt.

Det forventes lige nu, at arbejdet med færdiggørelsen af svømmehallen kan tage indtil udgangen af 2023, men der arbejdes for at få svømmehallen færdig før, hvis det er muligt.

Entreprenør kritiserer kommunen

Skou Gruppen har tidligere stillet sig uforstående overfor dels kommunens beslutning om at ophæve samarbejdet. Dels udlægningen af problemerne i byggesagen. Fra entreprenørens side er der således tidligere rettet kritik af kommune,, der i grove træk omhandler valg af betontype, udbedringer af allerede udført betonarbejde samt VVS-installationerne.

Direktør Martin Skou Heidemann har også givet udtryk for, at han imødeser sagen bedømt af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094