23948sdkhjf

Fremtidssikre VVS-installationer

Hauge VVS i Svendborg arbejder sammen med Nordisk Wavin på et omfattende renoveringsprojekt i Svendborg hvor renoveringen af 814 lejligheder er godt i gang.
De to store boligkomplekser Byparken og Skovparken i Svendborg står over for en gennemgribende renovering og modernisering for op imod en halv mia. kr., som finansierers af Landsbyggefonden.

Et så stort projekt skal holde mange år frem i tiden, og der satses derfor på materialer og installationer, der er fremtidssikre ned til mindste detalje.

Det har fået Hauge VVS i Svendborg til at indbyde Nordisk Wavin som samarbejdspartner i entreprisen til Skovparken som leverandør af rør og fittings. Med Wavin alupex rør og Wavin Tigris K1 fittings er det nemlig muligt at installere et rørsystem, som aldrig bliver angrebet af korrosion. Det giver en indbygget sikkerhed i byggeriet, for opdages eventuelle skader ikke i tide, kan de utætte rør blive skyld i store kostbare skader.

Brugsvandssystemerne korroderer i mange boliger
Vandskader forårsaget af gennemtærede vandrør er desværre ikke et særsyn. For med fittings af metal har man skabt forudsætningerne for tæring i rørsystemet. Metalsystemer i brugsvandsinstallationer kan korrodere efter en årrække. Om der er tale om spændingskorrosion eller spaltekorrosion på grund af for højt kloridindhold i vandet er for så vidt underordnet.

Af Danmarks 2,5 mio. boliger er knap 2 mio. bygget før 1980. Fælles for disse boliger er, at de er opført efter datidens krav til indretning og ikke mindst brug af materialer. Specielt i boliger fra 1960’erne og 1970’erne, som alene udgør ca. 800.000 boliger, oplever man nu et stigende problem med korrosion i bl.a. brugsvandssystemerne.

På renoveringsprojektet i Svendborg er anvendt Wavin alupex rør og fittings, som gør det muligt at installere systemer, hvor vandet på sin vej fra vandstikket og helt ud til koblingsdåsen aldrig kommer i berøring med metal. Sammen med en 10 års systemgaranti var det afgørende faktorer for Hauge VVs' valg af samarbejdspartner, forklarer afdelingsleder Ole Kielsgaard fra Hauge VVS

Fakta:
Svendborg Andels-Boligforening har fået tilsagn på op imod en halv milliard kroner af Landsbyg-gefonden til renovering af i alt 420 lejligheder i to blokke i Skovparken og Byparken. Formålet er at energirenovere og modernisere boligblokkene for at tiltrække nye lejere, som kan give en bedre sammensætning af beboere i området.

Projektoplægget er udarbejdet af C&W arkitekter og Rambøll og omfatter køkkener, bade, facader, vinduer, tekniske installationer, kloakker, adgangsforhold samt renovering af gårdrum.

Arbejdet udføres etapevis og forventes afsluttet med udgangen af 2013.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25