23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk Byggeri roser jyske kommuner

Undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at de jyske kommuner gode til at pleje erhvervslivet, mens kommunerne i hovedstadsområdet er dårligst til at skabe gode forhold for virksomhederne.

Det har stor betydning for murermester Petersen, om hans forretning ligger i Fredericia eller Holstebro. Det viser en undersøgelse af kommunernes erhvervs- og byggevenlighed, som Dansk Byggeri har vurderet ud fra 23 forskellige indikatorer om alt fra jobcentrenes indsats til byggesagsbehandlingstid og genbrugspladsernes åbningstid.

Holstebro ligger således klart i top, mens Fredericia placerer sig på en sidsteplads som den mindst attraktive kommune at drive virksomhed i.

- Kommunerne er den offentlige myndighed, som virksomhederne oftest er i kontakt med, og derfor er det vigtigt, at de gør det så godt som muligt, så virksomhederne får de bedste muligheder for at vokse sig større og skabe flere arbejdspladser, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

Kommuner kan lære af hinanden

Ifølge Dansk Byggeri viser undersøgelsen tydeligt, hvor stor forskel der er på kommunerne. Mens Holstebro ikke opkræver dækningsafgift, har lave gebyrer på sagsbehandlingen af byggesager og udliciterer alle kommunens vej- og parkopgaver, så er det lige modsat i Fredericia. Her opkræver kommunen en høj dækningsafgift og har lang ventetid på sagsbehandling af byggesager og dertilhørende høje gebyrer.

- Det kan koste virksomhederne både tid og penge at drive forretning i den forkerte kommune. Der er stor forskel på både priser og metoder, og da de fleste virksomheder i dag arbejder på tværs af kommunegrænserne, så er det ikke rimeligt, at de skal navigere rundt i en bureaukratisk rodekasse af regler og priser, alt efter hvor i landet de arbejder. Det skader produktiviteten, mener Torben Liborius.

Han håber, at både de gode og de mindre gode kommuner vil tage godt imod analysen og bruge den.

- Vi belyser forskellene for at hjælpe de kommuner, som har brug for det, i gang med at blive mere attraktive. Det er jo oplagt, at kommunerne lærer af hinanden, og jeg håber, at kommunerne vil bruge vores analyse til at se, hvor de selv ligger, og hos hvilke kommuner de kan hente inspiration til at blive bedre, og dermed bidrage til at produktiviteten forbedres, siger Torben Liborius.

Find hele rapporten på

www.danskbyggeri.dk

Top 10 over erhvervs- og byggevenlige kommuner:
1. Holstebro
2. Ringkøbing-Skjern
3. Skive
4. Hedensted
5. Vejen
6. Aabenraa
7. Lemvig
8. Ikast-Brande
9. Billund
10. Herning

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|