23948sdkhjf

En hyldest til Københavns Sydhavn: - Vi har kørt land og rige rundt for at finde de helt rigtige mursten

Håndværkerne blev fejret til den store guldmedalje, da AG Gruppen og Nrep indbød til rejsegilde på Køhlers Have i Københavns Sydhavn mandag den 26. september. Her var grillpølser, rigeligt med drikkevarer og glade folk på talerstolen.

Det skriver AG Gruppen, som er bygherre på projektet sammen med Nrep, i en pressemeddelelse.

Køhlers Have ligger på en gammel industrigrund mellem det nye og det gamle Sydhavn. Placeringen er udnyttet til at skabe det, som bagmændene kalder en moderne hyldest til Sydhavnens arbejderboliger med røde sadeltage, håndstrøgne mursten og vinduesrammer i klassiske farver.

– Vi har kørt land og rige rundt for at finde de helt rigtige mursten til byggeriet, så vi kunne ramme Sydhavns særlige stemning, lød det fra Nicole van der Star, Investment Developer i Nrep, i pressemeddelelsen.

Første etape af Køhlers Have står klar til indflytning allerede til november til trods for, at byggeriet har været ramt af et hav af udefrakommende kriser, som adm. direktør for AG Gruppen Robin Feddern fremhævede i sin tale til håndværkerne:

– Vi har været ramt af corona, materialemangel som følge af forsyningskrisen og nu en energikrise. Men I har formået at styre gennem alle kriserne takket være rettidig omhu. Det er jeres fortjeneste, at vi står her i dag, sagde han.

Gangbroer i fjerde sals højde

Køhlers Have består af tre karreer og rummer 384 lejeboliger i størrelsen fra 1-5 værelser. Byggeriet får følgeskab af et plejecenter med 112 almene boliger og en daginstitution til byens børn senere.

Alle boliger bliver certificeret med DGNB Guld, ligesom der er lagt vægt på at fremme fællesskabet mellem beboerne med grønne gårdrum, fælles værksted og en byttecentral, hvor beboerne kan bytte sig til en ny bog, en gryde eller noget legetøj.

Det største trækplaster vurderes dog at blive de fælles tagterrasser, der bliver forbundet via gangbroer i fjerde sals højde, så det er muligt at besøge hinanden og få nye venner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078