23948sdkhjf

Liftcenter flytter til 5.000 m² i Sydhavnen

Den 24. september flytter Liftcenter Corona Pitzner fra Rovsingsgade på Nørrebro til Bådehavnsgade 38 i Sydhavnen.
Corona Pitzner har gennem godt 40 år serviceret de københavnske byggepladser fra adressen på Rovsingsgade, men efter sammenlægningen med de andre firmaer i Pitzner Gruppen er pladsen blevet for trang.

Pitzner vælger dog at lade liftcentret blive centralt i København:

- Vi vil være helt tæt på opgaverne i den indre by, så vi har prioriteret fortsat at have et stærkt set up her i København. Der ville være rigtig god, økonomisk logik i at samle vores liftecentre i Pitzner Gruppens hovedkvarter i Hedehusene. Herved kunne vi spare mange millioner på driften, så det har været særdeles fristende. Men vi har valgt at lytte til vores kunder, som ønsker at have vores liftsortiment, rådgivning og teknisk hjælp tæt på sig – deres tid og effektivitet er det vigtigste, udtaler administrerende direktør, Ole Wamsler.

Udvidelsesmuligheder i Sydhavnen
Med det helt nye liftcenter Corona Pitzner i Bådehavnsgade har udlejningsvirksomheden over 5.000 m² tæt på centrum af København, og man har således mulighed for at udvide med flere værkstedsfaciliteter, et stort kunde- og rådgivningscenter og en bred vifte af produkter.

Fra d. 24. september slår Corona Pitzner dørene op på den nye adresse i Bådehavnsgade 38, og samtidig lukker man ned i Rovsingsgade. Men ellers fortsætter alt som før: det er samme medarbejder, samme telefonnummer osv. Pitzner markerer flytningen ved at byde deres kunder velkomne i det nye liftcenter til et åbent hus arrangement.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094