23948sdkhjf

Tre nye partnere hos Gottlieb Paludan

Fusionen mellem Gottlieb Paludan og Public Arkitekter medfører en udvidet partnerkreds i det fortsættende selskab.
I september 2011 offentliggjorde Gottlieb Paludan opkøbet af Public Arkitekte r – et opkøb der har skabt et nyt firma med 75 medarbejdere og en markant profil inden for infrastruktur, energi og erhverv.

De to tegnestuer har nu gennemført sammenlægningen og fortsætter under navnet Gottlieb Paludan Architects. I den anledning har firmaet udvidet partnerkredsen med arkitekterne Frederik Ejlers, Kurt Brink Kristensen og Søren Arildskov Rasmussen. De nye partnere indtræder i virksomhedens ledelse, som også tæller de to hidtidige indehavere; arkitekterne Jesper Gottlieb og Kristian Hagemann.

Frederik Ejlers er leder af bygherrerådgivningsafdelingen hos Gottlieb Paludan Architects, Kurt Brink Kristensen er leder af Gottlieb Paludan Architects’ Århus-afdeling og Søren Arildskov Rasmussen er udviklingschef hos Gottlieb Paludan Architects.

Spændende aktuelle projekter
Med etableringen af Gottlieb Paludan Architects skabes en stor dansk arkitektvirksomhed med særligt fokus på rådgivning, planlægning og byggeri inden for forsyning, mobilitet og erhverv.

Aktuelt er Gottlieb Paludan Architects blandt andet beskæftiget med Ny Nørreport Station og den kommende Carlsberg Station i København, Holmestrand Station uden for Oslo, et biomassefyret kraftvarmeværk i Stockholm og bygherrerådgivning for Danske Handicaporganisationers nye hovedsæde, OMA’s Bryghusprojekt ved Københavns havnefront og DSB’s nye hovedkontor i Høje Taastrup.

Grundlaget for den ny virksomhed blev lagt ved Gottlieb Paludans køb af Public Arkitekter i 2011, og i dette efterår er de to firmaer formelt set blevet til én samlet virksomhed. Gottlieb Paludan Architects bliver en af Danmarks større arkitektvirksomheder – aktuelt beskæftiges ca. 75 medarbejdere på tegnestuerne i København og Aarhus.

Firmadannelsen og udvidelsen af partnerkredsen fejres ved arrangementer på tegnestuerne i København d. 23. november og i Aarhus d. 28. november.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156