23948sdkhjf

Nicheproduktion er fremtiden hos STB Bygs snedkeri

STB Byg Snedkeri er gået fra at være et traditionelt alsidigt snedkeri og supportfunktion for entrepriseafdelingen i STB Byg til en selvstændig, ordreproducerende enhed.
Det seneste års tid har STB Byg Snedkeri arbejdet på at flytte fokus i produktionen. Og det med stor succes. Fra at være et snedkeri i ordets traditionelle forstand har virksomheden i Jelling udviklet sig til en selvstændig ordreproducerende enhed, der leverer individuelle brandglaspartier og glasskillevægge.

- Hos STB har vi en strategi om, at alle områder skal være selvkørende og skaffe deres egne ordrer. Vi har set en niche inden for brandglaspartier, som vi tror, vi kan få volumen i. Det satser vi nu målrettet på over hele landet, fortæller udviklings- og strategichef Michael Nielsen.

Især ved institutionsbyggerier er arkitekterne begyndt at få øjnene op for STB Byg Snedkeri, og virksomheden har på det seneste leveret til blandt andet Lisbjerg skole ved Aarhus og Campus Silkeborg. Jobcenter Vejle og boligprojektet Thygesminde i Fredericia er ligeledes blandt referencerne.

- Til at starte med forsøger vi at få fodfæste hos byggemarkedskæderne og tømmerhandlerne. På længere vil vi gerne i dialog med arkitekterne for på den måde at komme ind over projekteringsfasen. Vi har et godt produkt, der giver optimale lysforhold, når de bruges som adskillelse mellem gangarealer og lukkede rum, og det budskab skal vi ud med, fortsætter Michael Nielsen, der kom til STB Byg fra Velfac i februar måned.

Tid er afgørende
STB Byg Snedkeri har siden 2006 været godkendt til at fremstille indvendige brandpartier, brandelementer og brandsikre døre og har i samarbejde med en glasleverandør opnået EW30 og EI30 certifikater samt EI60 glasvægscertifikat.

I produktionen er der indrettet en helt ny sprøjtegade med stor kapacitet, og virksomheden har udviklet en teknik med skjulte stifter i glaslisterne, der får den lakerede overflade til at fremstå ubrudt. Alle emner leveres efter mål i alle træsorter og færdiglakeres i enhver farvenuance.

Hos snedkeriet er man helt klar over, at tid er en afgørende konkurrenceparameter, og derfor tilstræber man dels at afgive tilbud indenfor 24 timer og dels at overholde en leveringstid på tre uger ved ordrer på 10-30 elementer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079