23948sdkhjf

Store vækstambitioner hos Lindpro

Ny effektiviseringsstrategi og stigende fokus på ‘mining’ skal øge Lindpros omsætning på det grønlandske marked for el-teknik med knap 40 procent frem til 2017.
El-installatørvirksomheden Lindpro A/S skruer yderligere op for væksten i sit grønlandske datterselskab, Arssarnerit.

Datterselskabet har siden 2007 forøget sin omsætning med 22 procent - en årlig vækst på 4-5 procent om året. Den største vækst er sket inden for entrepriseområdet med samlet 41 procent i vækst og en årlig vækstrate på 9 procent.

Men markedspotentialet er en del større. Derfor er det grønlandske selskab ved at implementere en ny strategi, der for alvor skal optimere omsætning og resultat.

- Overordnet er målet at øge omsætningen med knap 40 procent inden udgangen af 2017 til ca. 130 mio. kr. Samtidig forventer vi at antallet af medarbejdere vokser fra knap 100 til ca. 130. Væksten skal bl.a. opnås ved at fokusere på vores servicekunder. Her kommer det os til gode, at Arssarnerit har drevet forretning i Grønland i mere end 35 år, og derfor er en veletableret del af det grønlandske erhvervsliv, hvor netværk og tillid mellem leverandørerne og kunderne betyder ekstremt meget, siger Michael Højgaard, adm. direktør hos Lindpro.

Forretningsmæssig succes
Et væsentligt parameter for forretningsmæssig succes i Grønland er evnen til at drive forretning på de lokale præmisser og med en lokal arbejdsstyrke. 20 procent af Arssarnerits medarbejderstab er hentet fra Danmark, men der arbejdes strategisk på at ændre det faktum. Udviklingen af en mere professionel HR-funktion skal således sørge for, at lokale lærlinge nemmere indsluses på arbejdspladsen, og at flere grønlandske medarbejdere fastholdes.

I forvejen har Arssarnerit, som lige nu står for omkring 10 procent af Lindpros’ omsætning, trimmet organisationen i Grønland og skåret mindre lønsomme aktiviteter væk. Det har øget indtjeningen per medarbejder og flyttet EBIT-marginen fra 10 til 13 procent.

Endelig skal udviklingen hvile på de stigende mineaktiviter i Grønland.

- Udvinding af råstoffer i den grønlandske undergrund har længe været et interessant marked. Den opmærksomhed, udenlandske investorer retter mod området, er indlysende med til at gøre det til et attraktivt indsatsområde for os. Vi vil ikke bruge ressourcer på at selve minedriften, men derimod fokusere på alle de positive afledte el-tekniske opgaver såsom udvidelse af infrastrukturen og etablering af forsyningsanlæg, siger Michael Højgaard.

Om Arssarnerit
• Beskæftiger omkring 100 medarbejdere
• Har drevet forretning i Grønland over 35 år
• Har lokale afdelinger i Nuuk, Kangerlussuaq, Qaqortoq, Nanortalik og Sisimiut
• Arssarnerit A/S er 100% ejet af Lindpro
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079