23948sdkhjf

Metroselskabet forklarer sig

Politikens redaktion har ved en fejl modtaget information om en række kritiske historier i relation til byggeriet af Cityringen. Læs Metroselskabets forklaring her.
Politiken omtalte lørdag en række potentielt kritiske historier, som Metroselskabet ved en fejl har sendt til avisens redaktion.

Hos Metroselskabet forklarer man listen som en brainstorm, der er udarbejdet af selskabets kommunikationsafdeling over historier, som kan give potentiel negativ presseomtale.

- Papiret indeholder en blanding af fakta og ren spekulation. Vi skal ikke rende rundt og fortælle om spekulationer og gisninger. Vi skal derimod kommunikere klart og åbent, hvad fakta er. Jeg må sige, at vi indtil videre ikke har været gode nok til at kommunikere i forhold til pressen og offentligheden. Derfor vil vi fremover bruge flere kræfter på information og åbenhed, så vi ikke får den række misforståelser, som der har været i den seneste tid. Det har jeg understreget over for mine medarbejdere, siger Metroselskabets administrerende direktør Henrik Plougmann Olsen og fortsætter:

- Helt konkret har jeg endvidere aftalt med vores bestyrelsesformand, at vi på næste bestyrelsesmøde vil drøfte en samlet plan for, hvordan vi kan gøre det. Tidligere har vi koncentreret os om at informere naboer og deltagere i projektet. Her har vi sendt flere tusinde breve og holdt hundredevis af møder. Det skal vi selvfølgelig blive ved med, men vi skal bruge klart flere kræfter i forhold til den brede offentlighed.

Antal arbejdsulykker overstiger landsgennemsnittet
I Politiken handler hovedhistorien om arbejdsulykker, og ifølge Henrik Plougmann Olsen er den et godt eksempel på en historie, der er vigtig at få fortalt.

- Vi har ikke holdt noget skjult, men vi skal blive meget bedre til selv at fortælle om fakta og udviklingen. Konkret har vi fx tidligere ligget under landsgennemsnittet på ulykker, men nu er vi røget over. Derfor har vi igangsat en lang række tiltag for at forbedre sikkerheden. Det skal vi selvfølgelig fortælle om, og vi skal fortælle om, hvordan det går fremadrettet, siger direktøren.

Listen indeholder i alt seks forskellige emner. Henrik Plougmann Olsen forklarer følgende om disse:

1. Arbejdssikkerhed
- Her har der i den seneste periode været en såkaldt frekvens på 29,6 ulykker (pr. 1 mio. arbejdstimer) mod et landsgennemsnit på 25,8. De mest alvorlige har været skader som knævred og brækkede fingre. De mest almindelige er snubleulykker og klemte fingre. Metroselskabet har sat en række initiativer i værk for at få forbedret sikkerheden. Målsætningen er at ligge klart under landsgennemsnittet, hvad man tidligere har gjort.

2. Døgnarbejde
- Som forudsat i miljøhøringen af Cityringen vil det i perioder blive nødvendigt med døgnarbejde på byggepladser. Papiret skriver, at det er vigtigt med klar kommunikation til naboerne omkring det. Det er kommunerne, der skal give tilladelse til arbejdet.

3. Forsinkelse
- Der er dele af byggeriet, der er forsinket ligesom der er dele af byggeriet, der er gået hurtigere end ventet. Det er meget normalt ved så store projekter. Samlet set er det stadig Metroselskabets vurdering, at man kan åbne Cityringen som planlagt.

4. Risikovurderinger
- Der er lavet et stort antal risikovurderinger i forbindelser med Cityringen. Det er vigtigt at sikre, at der er styr på de mange faktorer, der kan gå galt. De konkrete risici bliver håndteret i forbindelse med planlægningen og udførelsen af byggeriet.

5. Sikkerhed
- Den nye metro bliver bygget med et nyt sikkerhedssystem, der bl.a. indebærer sprinkleranlæg og nye typer af brandsikkerhed. Det nye system er godkendt af de førende tyske eksperter fra TÜV og de danske brandmyndigheder. Systemet har gjort, at man har kunnet få 15 færre store byggepladser midt i København.

6. Udenlandske arbejdere
- En række udenlandske eksperter og arbejdere er beskæftiget ved metrobyggeriet. Halvdelen af underleverandørerne er danske virksomheder, men hvor mange udenlandske og danske medarbejdere, der præcis er, vides ikke. Der er i samtlige kontrakter stillet krav om, at alle udenlandske arbejdere skal være ansat efter lokale (altså danske) løn- og ansættelsesforhold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125