23948sdkhjf

Ros til Svendborg for Erhvervskontakten

Med Erhvervskontakten opretter Svendborg én samlet indgang til kommunen for det lokale erhvervsliv.
Det bliver nemmere at være virksomhed i Svendborg.

Det vurderer Dansk Byggeri Fyn, der glæder sig over, at Svendborg har taget initiativ til at oprette én samlet erhvervsindgang, så virksomhederne kan nøjes med at henvende sig ét sted for at få hjælp til at få behandlet en byggesag eller få svar på et spørgsmål til en lokalplan.

- I Odense er der gode erfaringer med netop én samlet erhvervsindgang, hvor det er kommunens sagsbehandlere og ikke håndværksmestren selv, der søger for at få en sag igennem det kommunale system. Jeg håber meget, at Svendborg vil gøre brug af de gode erfaringer og den praksis, som Odense gennem de sidste par år har oparbejdet. Vi glæder os i hvert fald til at virksomhederne oplever en forskel, siger formand for Dansk Byggeri Fyn, Claus Larsen.

Skal lægge handling bag ord
Erhvervskontakten skal dog også blive mere end flotte ord og gode intentioner.

- Når man laver én samlet erhvervsindgang, så er det vigtigt, at det ikke bare bliver en ny omstillingscentral, men at virksomhederne også i praksis oplever det som én samlet indgang. Kommunen er den offentlige myndighed, som vores lokale virksomheder oftest er i kontakt med, og derfor er det særlig vigtigt, at det er nemt og effektivt at få en sag behandlet i det kommunale system, siger Claus Larsen.

Og det vil i hans optik gøre en stor forskel, hvis alle kommunerne på Fyn vil gøre det samme og oprette én samlet erhvervsindgang til kommunen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11