23948sdkhjf

Plan om hoteludvidelse nær Skagen

Ejerkredsen bag to hoteller i Kandestederne har fremlagt planer for en udvidelse af det ene hotel med 34 værelser og indretning af ferielejligheder på det andet.
Kokholms Hotel og Hjorts Hotel i Kandestederne syd for Skagen er presset af ændret efterspørgsel og øget konkurrence. Derfor vurderes det, at det er nødvendigt med et kvalitetsløft, hvis der skal fastholdes hotel i området. Valget er faldet på Hjorts hotel, da der her er faciliteter i form af fungerende restaurant, festsal mv.

I byen er der i dag samlet 64 sengepladser på de to hoteller. På sigt ønskes kapaciteten udvidet til 100 sengepladser, alene placeret på Hjorts Hotel.

Vil bygge 34 nye værelser
Hotellernes ejere ønske derfor på Kokholms Hotels arealer at udstykke 10-12 sommerhusgrunde. Alternativt ønskes i nordøstlige hjørne opført 32 ferieboliger.

På vegne af ejerkredsen bag hotellerne har arkitekt ansøgt Frederikshavn Kommune om tilladelse til at ændre anvendelsen af Kokholms Hotel til ferielejligheder og udstykke tilgrænsende arealer til sommerhuse eller ferieboliger. Ligeledes ønskes kapaciteten på Hjorts Hotel udvidet via nybyggeri som skal give 34 nye værelser.

Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn har indstillet, at der udarbejdes en samlet hensigtsmæssig helhedsplan for området.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109