23948sdkhjf

Centerbyggeri til 300 millioner undervejs i Skanderborg

Et nybyggeri med fælles administrationscenter, dobbelthal og evt. politistation er i støbeskeen. Bygherrerådgivningen er sendt i prækvalifikation.
Ud fra en vision om at give borgere og medarbejdere ”et levende og attraktivt miljø og et dynamisk samlingspunkt” har Skanderborg Byråd har besluttet at optage byggeriet af et nyt administrations- og idrætscenter på anlægsbudgetterne for 2013-2016.

Administrationen er i dag fordelt på syv lokaliteter, som ønskes samlet i fremtiden. Herudover er det visionen, at andre brugere og funktioner kan integreres i byggeriet, herunder eksempelvis lokalpolitistationen i Skanderborg.

Læs også: Skanderborg klar med byggeri til 300 millioner

Skanderborg Kommune har som bygherre etableret en projektorganisation, der nu er klar med udbud af bygherrerådgivningen. Intentionen er at finde en bygherrerådgiver, der kan bistå bygherren med at styre og koordinere gennemførelsen af det samlede projekt frem til indflytning.

Anlægsopgaver udbydes samlet
Den økonomiske ramme for projektet er fastsat til cirka 300 mio. kr. Byggeriets samlede arealbehov vil udgøre cirka 18.000 m², og administrationscentret skal forventeligt kunne rumme ca. 650 arbejdspladser samt eventuelt lokalpolitistation. Bygherrerådgiveren får blandt andet til opgave at sikre, at byggeriet kan DGNB-certificeres.

- Projektet forventes udbudt som et samlet udbud af anlæg og efterfølgende bygningsvedligehold af nybyggeriet. Fokus er således på totaløkonomi og de synergieffekter der kan opnås ved at sammentænke anlæg, bygningsvedligeholdelse og drift. Som følge heraf skal der forud for udbuddet af nybyggeriet foretages en beregning, der belyser de totaløkonomiske konsekvenser af et samlet udbud indeholdende bygningsvedligehold og driftsopgaver. Denne beregning forelægges byrådet, som godkender den endelige udformning af udbuddet, oplyser Skanderborg Kommune i sin udbudsbekendtgørelse.

Fristen for at komme i betragtning som bygherrerådgiver er den 18.1.2013. Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079