23948sdkhjf

Nye lejligheder i 10 etager ved Limfjorden

Schmidt Hammer Lassen er arkitekt på et 45 meter højt boligbyggeri, der skal stå færdigt på Østre Havn i Aalborg i 2015. A. Enggaard er hovedentreprenør.
På kanten af Limfjorden, og med Musikkens Hus som nærmeste nabo, indledes snart et nyt byggeprojekt; et 10 etager højt boligkompleks, tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects.

Byggeriet, der har entreprenørfirmaet A. Enggaard som hovedentreprenør, skal først stå færdigt i 2015. Men hos Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen forventer man snart at kunne melde alt udsolgt blandt de 30 rummelige luksusboliger. En halv snes er allerede solgt eller reserveret inden offentliggørelsen.

- Dette projekt er på mange måder vores virksomheds mest spændende projekt siden finanskrisens start. Det bliver en milepæl i Aalborgs forvandling fra industri- til rigtig vidensby. En boligmæssig grundsten i forhold til den markante kulturakse med Musikkens Hus og Nordkraft i det nye Musikhuskvarter omkring Østre Havn, lyder det fra Asger Enggaard, direktør i A. Enggaard.

’Fyrtårn’ for udvikling af ny bydel
Forud er gået halvanden års indgående drøftelser om konstruktion og placering med Aalborg Kommune. Drøftelserne er netop afsluttet, og det står nu klart, at det nye byggeri bliver retningsgivende ’fyrtårn’ for etableringen af det helt nye Musikhuskvarter.

Høje bolig- og kontorbyggerier vil skyde op i det tidligere havneindustrikvarter, der indtil for nyligt var præget af lige så høje siloer og fabriksbyggerier, men som fremover vil tage udgangspunkt i byens to nye kulturinstitutioner; Nordkraft og Musikkens Hus.

Der indrettes tre boliger på hver etage i den forskudte sekskantede bygning, der får en lukket parkeringskælder i to dæk under sig. Øverst oppe indrettes to penthouseboliger, hvoraf den største bliver på 228 kvadratmeter med stor altan og tagterrasse. Denne lejlighed får en salgspris på 9,25 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11