23948sdkhjf

Etablering af sundhedshuse fortsætter som planlagt

Størrelsen på de fire sundhedshuse, som bygges i Hurup, Brønderslev, Pandrup og Sæby, fastholdes trods kritik fra de praktiserende lægers formand i Nordjylland.
Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman, afviser de praktiserende lægers bekymringer om størrelsen af de fire sundhedshuse, der bygges i Hurup, Brønderslev, Pandrup og Sæby.

- Regionen har ikke fastlagt en bestemt klinikstørrelse. Det afhænger af den enkelte læges ønsker og behov, så på den måde er der valgmuligheder for lægen. Skulle det vise sig, at lægerne ikke har interesse i at leje det areal, der indledningsvist er tiltænkt dem, så vil Regionen afsøge mulighederne for at udleje til andre relevante sundhedsprofessionelle, siger Ulla Astman.

Dermed understreges det, at der ikke rokkes ved, at sundhedshusene etableres ud fra de størrelsesmæssige forudsætninger, der har været gældende hele tiden.

Det er de praktiserende lægers formand i Nordjylland, Kaj Bernth, der har ytret bekymringerne for, at lægerne vil blive nødt til at leje lokaler, de ikke har behov for, og at det dermed vil blive for dyrt for dem at flytte ind i de nye sundhedshuse.

Skal tiltrække læger
De fire sundhedshuse etableres i samarbejde med fire nordjyske kommuner i henholdsvis Brønderslev, Sæby, Pandrup og Hurup.
Husene etableres som en del af Region Nordjyllands rekrutteringsstrategi, og har til formål at gøre det mere attraktivt at slå sig ned som almen praktiserende læge i områder, hvor det er svært at tiltrække læger i dag.

Sundhedshus Pandrup og Sundhedshus Hurup vil kunne rumme mellem 7-9 læger, når de står færdige denne sommer.
Sundhedshus Sæby får plads til 8-10 læger og står færdig i midten af 2014. Sundhedshus Brønderslev vil ligeledes kunne rumme 8-10 læger og ventes færdigt i udgangen af 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096