23948sdkhjf

Håndværkere blev klogere på rammeudbud

Håndværkere og entreprenører var den 31. januar til orienterings- og dialogmøde om kommende rammeudbud af håndværkerydelser til vedligehold af Rudersdal kommunale bygninger.
På mødet orienterede repræsentanter fra Rudersdal kommune om modellen for det kommende rammeudbud, udbudsform og tidsplan. Ideer til udarbejdelse af eventuelle konsortieaftaler blev ligeledes gennemgået.

Udbuddet omhandler håndværkerydelser til vedligehold af klimaskærm og tekniske installationer på de kommunale ejendomme. Opgaverne har en værdi af op til 400.000 kr. exl moms pr. opgave. Hovedparten af opgaverne ligger dog på under 50.000 kr. pr. opgave.

Opgaverne vil blive udbudt i fem 5 rammeaftaler/delaftaler – to geografisk fordelte aftaler for bygningsfag, samt aftaler for henholdsvis El, VVS- og ventilationsarbejder.

Det forventes, at bygningsfagaftalerne hver har en størrelse på 8-9 mio. kr. om året mens teknikaftalerne hver har en størrelse på 3-4 mio. kr. pr. år exl. moms. Der er dog ingen garanti for omsætning.

Hvad betyder rammeudbud?
På informationsmødet blev der spurgt til, hvad et rammeudbud er:

Rudersdal Kommune omsætter for omkring 27 mio. kr. om året på vedligeholdelsesopgaver. Det betyder at kommunen har pligt til at konkurrenceudsætte alle opgaverne. Hvis kommunen skulle udbyde alle opgaverne – som der er mere end 2.000 af om året – ville det være et tids- og ressourcekrævende arbejde, som ville involvere tilbudsgivning fra flere håndværkere på hver enkelt af disse opgaver.

Derfor vælger kommunen at udbyde alle opgaverne på én gang - rammeudbud -, og der indgås rammeaftaler med et antal leverandører.

Læs mere og find præsentationen fra mødet på: www.rudersdal.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094