23948sdkhjf

Ny hjælp til CE-mærkning

Branchesamarbejdet mellem PA, IAK og Metal- og Maskinindustrien har netop iværksat et forløb, der skal få medlemsvirksomhederne sikkert igennem certificering i henhold til EN1090.
Building Supplys søsterportal, Metal Supply, bragte i går den livligt debatterede historie om smedevirksomheden Poul W. Jensens Eftf., som er bekymret over de store omkostninger ved at gennemføre CE-mærkning på sine leverancer til byggeriet.

Ifølge medejer Peter Hansen vil omkostningerne løbe op i omkring en kvart million kroner, og det har fået Branchesamarbejdet til at iværksætte et særligt forløb, der skal sikre, at certificering i henhold til EN1090 bliver en mere overkommelig omkostning for virksomhederne.

Læs artiklen på Metal Supply: Smedevirksomhed frygter for CE-mærke

Forløbet – der bliver skudt i gang med en række gratis orienteringsmøder den 11.-15. marts i hele landet – har to mål:

- For det første skal vi sikre, at alle virksomheder er fuldstændig på det rene med, hvilke krav der vil blive stillet i fremtiden. Derfor inviterer vi til gratis orienteringsmøder, hvor virksomheder, der befinder sig i en gråzone, kan få fuldstændig afklaring på, om de skal certificeres i henhold til EN1090 eller ej, siger Branchedirektør i Metal- og Maskinindustrien, Ole Storm Jeppesen, og fortsætter:

- For det andet skal de, som skal leve op til kravene fra EN1090, komme igennem certificeringsforløbet så omkostningseffektivt som muligt. Derfor har vi sammensat et certificeringsforløb, hvor virksomheder holdvis eller individuelt kan forberede og gennemføre certificering med ekspertbistand til en reduceret pris.

Ole Storm Jeppesen oplyser videre, at virksomhederne vil få mere information om forløbet på de kommende orienteringsmøder.

Ønsker du flere oplysninger allerede nu, kan du kontakte sekretariatet på telefon 33773355, eller se mere på mm.di.dk/en1090.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093