23948sdkhjf

Opkøb styrker installatørvirksomhed

Elinstallatørvirksomheden Fa. Jens Byskov A/S i Ringkøbing køber pr. 1. marts virksomheden Lya og Henning Sørensen i Spjald.
Det skriver Videbæk Spjald Avis.

Indehaver af Jens Byskov A/S, Peter Byskov, overtager fra den 1. marts elinstallatørvirksomheden Lya og Henning Sørensen. Den nye ejer ser flere fordele ved købet. Både i forhold til ekstra bemanding samt sammenfald i drift og kundegrupper:

- Begge virksomheder drives lidt på samme måde. Vi satser i Ringkøbing meget på kvalitet og service, og det gør virksomheden i Spjald også. Netop derfor har begge virksomheder mange industrikunder, og med købet af virksomheden i Spjald vil begge virksomheder blive styrket på netop dette område, siger Peter Byskov Videbæk Spjald Avis.

Efter overtagelsen er det planen, at Henning Sørensen skal fortsætte på nedsat tid i et år. Firmaets tre svende fortsætter også i Spjald, og får følgeskab af en ny mand, som Peter Byskov har ansat. I Fa. Jens Byskov er i dag 16 ansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094