23948sdkhjf

Nr. Broby VVS overtager Nr. Lyndelse VVS

50 år som gas- og varmemester er slut. Henning Sørensen fra Nr. Lyndelse VVS har valgt at stoppe mens han er på toppen.
Derfor har Nr. Broby VVS pr. 1. februar overtaget Nr. Lyndelse VVS.

Henning Sørensen fra Nr. Lyndelse VVS har været gas- og vandmester i 50 år. De 36 af dem har været som selvstændig, men nu har han valgt at stoppe, mens han er på toppen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Jeg bliver 65 om en måned, og sidste år var jeg syg en del af tiden. Det bliver rart at slippe for ansvaret og det administrative, fortæller han.

For fire år siden overtog Morten Larsen Glamsbjerg Blikkenslagerforretning, og derfor var det et naturligt skridt for ham også at overtage Nr. Lyndelse VVS.

- Den måde, vi arbejder på i firmaerne, er meget ens, og de produkter, vi anbefaler til kunderne er ens, siger Morten Larsen og fortsætter:

- Henning (Sørensen, red.) har altid haft speciale inden for gas, og det kan vores kunder så også få glæde af nu. Ligesåvel kan kunderne i Nr. Lyndelse få glæde af det blikkenslager- og ventilationsarbejde, vi er gode til, siger Morten Larsen til Fyens Stiftstidende.

Henning Sørensen fortsætter som medarbejder i det nye firma og det samme gør den ene af hans tidligere medarbejdere.

Det samlede firma tæller nu 22 mand - deriblandt tre lærlinge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078