23948sdkhjf

Nu skal kommunerne dokumentere prisen

Regeringen vil have kommunerne til at skifte dyre og uigennemskuelige kvadratmeterpriser på byggesager ud med en fast timepris. Dansk Byggeri glæder sig.
Ifølge Dansk Byggeri koster en fabrikshal på 5.000 m2 i København 875.000 kr. i byggesagsgebyr. Men i Gladsaxe kan kommunen sagsbehandle det samme byggeri for kun 4.000 kr.

Den slags prisforskelle på tværs af kommunegrænserne vil regeringen i Vækstplan DK gøre op med, og derfor skal kommunerne fremover sagsbehandle efter en fast timepris. Og det er kun rimeligt, at kommunerne skal dokumentere størrelsen på den regning, de sender til borgere og virksomheder, mener Dansk Byggeri. Organisationen har igennem flere år arbejdet for netop timepriser, hvor gebyret afspejler de reelle udgifter.

- Der er behov for en enkelt gebyrmodel uden store udsving og tilfældigheder. Kommunerne bør registrere og dokumentere, hvad de bruger tiden på, når de sagsbehandler. På samme måde skal de borgere eller virksomheder, der vil bygge, selvfølgelig betale for den tid, som kommunen bruger på deres sag. Men de skal ikke betale for mere end den tid, som sagen kræver, og det sikrer timeprisen, siger kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft.

Allerede flere gode eksempler
I dag er der syv kommuner, som har byttet kvadratmeterprisen på byggesager ud med en fast timepris. Tønder var den første kommune, der tog skridtet.

- Erfaringerne er indtil videre rigtig gode, men der bør være et krav om, at kommunerne laver udspecificerede regninger af gebyret, så det er muligt for ansøgeren at se, hvad arbejdstimerne er brugt på. Vi vil rigtig gerne hjælpe med at dele de gode erfaringer til andre kommuner, og vi forventer, at regeringens forslag om en fast timepris vil få byggesagsgebyret til at falde - særligt for erhvervsbyggeri, siger Lea Stentoft.

Regeringen ønsker også at effektivisere byggesagsbehandlingen med tværkommunale centre, hvor flere kommuner samarbejder om sagsbehandlingen af byggesager med det formål at samle de tekniske kompetencer, hæve kvaliteten og sænke sagsbehandlingstiden.

- Det har Rudersdal, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Gentofte kommuner allerede gjort med gode resultater, og vi håber, at flere kommuner går samme vej, siger Lea Stentoft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094