23948sdkhjf

Anlægsbranchen klar til historisk investering i togdriften

Regeringens massive investering i jernbanedrift giver dansk infrastruktur et stort løft, og anlægsbranchen har kapacitet og kompetencer til hurtigt at gå i gang, lyder det fra Dansk Byggeri.
Regeringen er kommet på investeringssporet med et løft til togdriften af historiske dimensioner. Med investeringer på 27,5 mia. kr., placeret i Togfonden DK, er der udsigt til, at visionerne om blandt andet 1-timeskørsel mellem de store byer nu endelig bliver realiseret.

I Dansk Byggeri noterer man med tilfredshed, at regeringen ser ud til at have fundet vej med fornuftige fremadrettede initiativer, som vi også så med Vækstplan DK, der blev præsenteret tidligere på ugen.

- De mange penge i Togfonden DK skal bruges til at løfte den danske togdrift op på et højere niveau. Vi får gjort visionerne om elektrificering af den danske togdrift til virkelighed. Danmark har længe haltet efter det niveau, som vores nabolande har investeret sig til, siger Niels Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri

1-times kørsel til gavn for alle
Han fremhæver, at vi i Danmark i de seneste årtier har kunnet glæde os over, at landet endelig er blevet bundet sammen med broer og motorveje, som har øget mobilitet og dynamik i samfundet.

- Men først nu bliver det muligt at nå målet om 1-times kørsel mellem de danske storbyer København – Odense – Aarhus og Aalborg. Og også Esbjerg får fremover 1-times kørsel til Odense. Det er et initiativ, som vil få stor betydning for alle: Erhvervsliv såvel som borgere.

Attraktive opgaver på vej
Niels Nielsen understreger, at den danske anlægsbranche naturligvis glæder sig over udsigten til attraktive opgaver, og branchen har både kapacitet og kompetencer til realisere de flotte ambitioner, som kan skabe udvikling i virksomhederne og styrke deres internationale konkurrenceevne.

- Der skal nu ske en meget spændende detaljering af de store projekter, og det arbejde vil vi følge med interesse. Det er i den forbindelse vigtigt, at opgaverne bliver udbudt på en måde, hvor der er opmærksomhed på størrelsen af de enkelte udbud, og at der skabes et fornuftigt flow i den tidsmæssige planlægning af dette store spring fremad for danske togdrift, slutter Niels Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078