23948sdkhjf

Boligområdets ansigtsløftning tilendebragt

Resultatet af renoveringen af Vestbos afdeling 30 i Esbjerg står nu færdigt; En gennemrenoveret boligafdeling.
Allersidste hånd lægges nu på den gennemgribende renovering, som Vestbos afdeling 30 i Esbjerg har gennemgået de seneste halvandet år. Det skriver Dabbolig.dk.

Facaden er blevet totalrenoveret, der er kommet nyt tag og installationer, alle badeværelser er blevet udskiftet og der er blevet pustet nyt liv i de grønne områder.

Desuden er der kommet et hyggeligt beboerlokale til, hvor beboerne fremover vil kunne afholde fælles arrangementer. Lokalet er allerede taget i brug og alt tyder på, at det vil styrke det sociale liv i afdelingen betydeligt.

Arbejdet er del af en kombineret renovering af Vestbos afdeling 30 og 35. Samlet har renoveringen koster 45 mio. kr.

Læs mere: DAB renoverer 96 lejligheder.

De fleste af afdeling 30’s beboere er handicappede, da bebyggelsen er indrettet handicapvenligt, og mennesker med et handicap har fortrinsret til lejlighederne. Det har givet ekstra udfordringer i forbindelse med den genhusning, der har fundet sted, mens badeværelserne har været under renovering. Mange af beboerne har nemlig grundet deres handicap specielle behov og krav til deres bolig.

I afdeling 30 er også lokaler, som lejes ud til Esbjerg Trænings- og Aktivitetscenter, hvor mange af beboerne har deres faste gang. Disse lokaler har også fået en totalrenovering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109