23948sdkhjf

Hård kritik af elmålerplan

Det skal være op til elselskaberne at afgøre, hvornår det bedst kan betale sig at udskifte de 1,5 mio. elmålere, mener Venstre.
Det skriver Jyllands-Posten.

Som en del af sin vækstplan vil regeringen sætte flere i arbejde ved at pålægge landets elselskaber at installere 1,5 mio. fjernaflæste elmålere i de danske hjem. Regningen for denne manøvre lander hos elkunderne, der sammenlagt skal hive op imod 2,7 mia. kr. op af lommerne. Og det får nu partiet Venstre til at stejle.

Klima- og energiordfører for Venstre, Lars Christian Lilleholt kalder overfor Jyllands-Posten regeringens udspil for ”en ualmindelig dårlig idé.”

- På et tidspunkt hvor alle er enige om, at der er brug for vækst og udvikling, er der ikke brug for at sende milliardregninger til private forbrugere og virksomheder. Derfor har vi også advaret regeringen mod at gennemtvinge installationen af fjernaflæste elmålere, siger Lars Christian Lilleholt til Jyllands-Posten.

Han mener i stedet, at man som hidtil skal lade det være op til de enkelte elselskaber at afgøre, hvornår det bedst kan betale sig at installere elmålerne.

Regeringens udspil ser imidlertid ikke ud til at være til diskussion. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard slog således i går overfor Jyllands-Posten fast, at planen er at gennemtvinge udrulningen som led i vækstplanen og lade elkunderne afholde milliardudgiften over elregningen. Det skriver Jyllands-Posten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219