23948sdkhjf

Gråkjær bygger lagerbygning til 25 millioner

Holstebro-entreprænøren Gråkjær går nu i gang med at bygge en ny værksteds- og lagerbygning til Vestforsyning.
I fredags tog Vestforsyning første spadestik til en ny værksteds- og lagerbygning, der bliver opført på grunden mellem Nupark og Måbjergværket. Holstebro-entreprenøren Gråkjær har vundet licitationen i konkurrence med en håndfuld lokale og regionale byggevirksomheder.

Selve lagerbygningen bliver på 2285 kvadratmeter i to etager, og ved siden af bliver der opført et nyt værksted på 525 kvadratmeter. Sammenlagt er der tale om byggeri for ca. 25 millioner kroner, og de penge er givet godt ud, forklarer Vestforsynings adm. direktør Jørgen Udby:

- Det nye lager betyder, at vi slipper for mange køreture mellem Nupark og det gamle lager på Bisgårdmark, og samtidig får vi nogle bedre og mere moderne forhold. Dels kan vi bedre beskytte materialer mod vind og vejr, og dels får medarbejderne et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø, når de skal læsse af og på.

Arbejde til lokale håndværkere
Vestforsynings bestyrelsesformand Arne Lægaard noterer sig, at byggeopgaven har en velkommen sidegevinst, nemlig beskæftigelse i lokalområdet.

- Vi investerer naturligvis kun, fordi vi har brug for bygningen. Men derfor føles det alligevel rart at kunne bidrage lidt til beskæftigelsen i en tid, hvor der ikke er så meget erhvervsbyggeri i Vestjylland. Det kommer vores kunder til gavn, at vi bygger nu, hvor indkøbspriserne er meget lave, og samtidig giver byggeopgaven aktivitet hos to Holstebro-virksomheder: A2 Arkitekterne, som også har tegnet de øvrige bygninger i Nupark, og Gråkjær, som har vundet hovedentreprisen. Det er en vindersag for alle parter, siger Arne Lægaard.

Byggeriet skal stå færdigt i slutningen af 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109