23948sdkhjf

Sanistål tager markedsandele

Aalborg-virksomheden formåede i 2012 at skabe vækst i et svagt nedadgående marked.
Selvom markedet er præget af lavkonjunkturer, blev 2012 et godt år for Sanistål. Virksomheden kunne allerede tidligt på året opjustere forventningerne og endte med at overgå sin egen målsætning.

I alt blev det til en organisk vækst i omsætningen på 3,4 procent. Dermed endte den samlede omsætning i 2012 på 4,447 mia. kr. Samtidig blev omkostningsprocenten reduceret med 0,4 procentpoint, og resultatet af den primære drift (EBIT) eksklusiv avancer for salg af ejendomme blev forbedret med 27,2 mio. kr. til 118,7 mio. kr. Overskuddet før skat endte på 176,6 mio. kr. mod 74,9 mio. kr. i 2011. Resultatet er dog positivt påvirket med 61,6 mio. fra eksproprieringen af koncernens ejendom i Silkeborg.

- Vi har haft et skarpt blik på kundernes behov nu og i fremtiden. Derfor er de gode resultater i 2012 blandt andet blevet skabt via nye kundekoncepter og målrettede salgsindsatser. Samtidig har vi konstant haft fokus på effektiviseringer i hele organisationen, siger Christian B. Lund, administrerende direktør i Sanistål.

Flad udvikling i sigte i 2013
Især Aalborg-virksomhedens aktiviteter inden for bygge- og anlægssektoren var med til at trække væksten. Her blev det til vækst i både Danmark og Østeuropa – blandt andet takket være lanceringen af et landsdækkende kompetencecenter inden for energi og klima.

Mere trægt gik det i industrisektoren, hvor Sanistål kun realiserede en beskeden vækst i 2012. Bedst gik det på det nordtyske marked, mens man i Danmark oplevede en flad udvikling og i Østeuropa endda en mindre negativ vækst.

I 2013 forventer Sanistål en flad aktivitetsudvikling i både bygge- og anlægssektoren og industrisektoren. Resultat af primær drift (EBIT) forventes at ende på 110-150 mio. kr.

- Det er vores ambition, at vi fortsat vil forbedre kunderelationerne og øge kundetilfredsheden. Ligesom vi fortsat vil skabe lønsom vækst til trods for, at markedet for tiden er præget af lavkonjunktur. Vi er stærkt dedikeret til at forfølge vores vækststrategi og ønsker også i 2013 at skabe en organisk, lønsom vækst med udgangspunkt i effektiviserede processer, siger Christian B. Lund.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093