Madesa Consulting

VVS-ingeniør med erfaring inden for byggebranchen, og lyst til at arbejde med eksisterende byggeri

Her er en enestående mulighed for at blive en del af en dynamisk gruppe af teknikere i en global virksomhed med et højt fagligt niveau og med fokus på viden og udvikling inden for ingeniørbranchen.
Oprettet
Ansøgningsfrist
8. juli 2017
Forventet start
1. august 2017
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark > Hovedstaden > Københavns Kommune

Afdelingen for renovering og bygningsfysik består af ingeniører og konstruktører, og beskæftiger sig med alle typer opgaver indenfor den eksisterende bygningsmasse, herunder renovering, tilbygning, ombygning og nedrivningsprojekter.

Dine ansvarsområder som ingeniør
I din rolle som tekniker i Rambølls afdeling for renovering og bygningsfysik, vil dit hovedfokus være på
forundersøgelser, projektering, rådgivning, tilsyn og kvalitetssikring af VVS installationer. Du vil få mulighed for at arbejde med mange forskellige renoveringsprojekter, hos både private og offentlige kunder. Du vil få ansvar for at løse selvstændige opgaver, og du vil som rådgiver have ansvaret for Rambølls relationer til kunden. Du vil samtidig indgå i et fagligt team af teknikere, hvor sparring og faglig udvikling er nogle af nøgleordene.

Konkret vil nogle af dine opgaver være:

  • Tilstandsvurderinger af VVS-installationer
  • Granskning af VVS-projekter
  • Fejlfinding i forbindelse med udførte VVS-installationer (byggeskader og svigt)
  • Projektledelse/projektering af renoverings- og nedrivningsprojekter


Afhængig af din faglige profil og interesse, vil der også være mulighed for at beskæftige sig med energiberegninger, indeklima vurderinger osv.

En typisk arbejdsuge vil omfatte en stor variation af arbejdsopgaver og projekter. Du vil typisk være væk fra kontoret 20-25% af din arbejdstid, da du vil arbejde på projekter på hele Sjælland samt Lolland og Falster.

Dig og dine kompetencer
Du er uddannet bygningsingeniør med VVS-installationer som fagområde, med flere års erfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen. Der er et krav at du har et kørekort til personbil, at du taler og skriver flydende dansk, og derudover vægtes det positivt at

  • Du har en håndværksmæssig baggrund
  • Du foretrækker at arbejde med mange mindre projekter ad gangen
  • Du har erfaring fra renoveringsbranchen


Du er engageret og har forståelse for de skiftende roller som rådgiver i forskellige projektsammenhænge og er god til at begå dig i samspillet mellem de forskellige faglige grænseflader, vi har på vores projekter og du bidrager aktivt til at udvikle dine kolleger, ligesom du også selv opsøger ny viden og arbejder struktureret.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Søren Knudsen fra Madesa på telefon +45 40 10 43 89.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en videns organisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Search & selection processen: Der er ikke ansøgningsfrist for denne stilling. De bedst kvalificerede ansøgere vil blive kaldt løbende til samtale og processen afsluttes og annoncen gøres inaktiv, så snart den rette kandidat er på plads og tilbydes ansættelse.

Sådan ansøger du

Send snarest muligt en ansøgning og dit CV mærket ”VVS-ingeniør-Rambøll”” til konsulent- og
rekrutteringsvirksomheden Madesa Search & Selection på sk@madesa.dk





Kontaktinformation
Madesa Consulting
Lautruphøj 1
2750 Ballerup

Send til en kollega

0.189