Aarhus Kommune

Intern bygherrerådgiver/ projektleder til ambitiøs bygherre

Vi har travlt i afdelingen Bygninger, Projekter og Bæredygtighed, og det er vi glade for. For det betyder, at vi laver mange, interessante byggeprojekter.
Oprettet
Ansøgningsfrist
11. august 2017
Forventet start
1. oktober 2017
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark > Midtjylland > Århus Kommune

Vi søger en entusiastisk bygherrerådgiver/projektleder med hang til en dynamisk hverdag. Vi forventer, at du er selvstændig, men sætter stor pris på faglig sparring med dine dygtige kolleger. Det faglige niveau er højt og ambitionen endnu højere, og derfor forventer vi, at du er dygtig. Du er i stand til at se de overordnede, helhedsorienterede sammenhænge i et projekt samt i ejendomsporteføljen, herunder hvordan et nybyggeri passer ind i helheden.

Du vil blive tilknyttet et lille, agilt og relativt nyetableret team på 4 projektledere, som arbejder med projekter som Danmarks første 0-energi kontorbygning på Grøndalsvej 1, skateranlæg på Læssøgade skole, Nyt OPS domicil for Teknik og Miljø i Gellerup, og ombygning og renovering af N. J. Fjordsgades Skole. Du vil have projektdeltagere fra forskellige dele af afdelingen, på ca. 50 personer. Dine kolleger er således, ud over de fire projektledere, ingeniører, arkitekter og konstruktører med ansvar for vedligehold og energirenoveringer af kommunens ca. 2.000 ejendomme samt kolleger, der arbejder med udlejning, salg og jorder.

Her er det ikke en målsætning at generere kundeomsætning, men at skabe den rigtige, helhedsorienterede løsning - hvor du får en nøglerolle som ansvarlig projektleder. Dine opgaver vil være mangeartede, f.eks. Udvikling af projekter, realisering af helhedsplaner mm. brugerinddragelse, gennemførelse af udbud, proces- og projektledelse. Du vil både komme til at arbejde med nybyggeri og moderniseringsprojekter, og ind i mellem vil du blive involveret i klimaprojekter og strategiarbejde i afdelingen.

Stillingen er forankret i Teknik og Miljø, men omfatter projekter i forskellige magistratsafdelinger.

Din profil

Det er særdeles væsentligt, at du er god til at koordinere og kommunikere (både skrift og tale). Du skal have overblik og en faglig indsigt i bygninger, samt en relevant uddannelse inden for bygge-/anlægsbranchen. Du har gode kompetencer og erfaring inden for selvstændig projektledelse/styring og med de kommunikative opgaver heri, men kan også indgå som en god samarbejdspartner i et projektteam.

Personlige kompetencer:

  • Du trives i en kompleks hverdag med mange sideløbende opgaver.
  • Du kan agere selvstændigt og kan sikre opgavernes faglige og økonomiske gennemførelse.
  • Du har gode kommunikationsevner og er god til dansk både skriftligt og mundtligt.
  • Du er god til at indgå i relationer med dine omgivelser.
  • Du er engageret og bidrager aktivt til den faglige sparring.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder en hverdag med meget frihed, udfordringer og mulighed for at udfolde alle dele af projektlederens klaviatur. Du vil få en bred kontaktflade i hele organisationen og kan forvente både at arbejde ved skrivebordet og ude blandt kolleger i de mange forskellige funktioner, kommunen har.

Løn og ansættelsesvilkår

Projektansættelse af tre års varighed.

Ansættelsesområdet er Aarhus Kommune, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om Ny løn. Der tilbydes fuld flekstids-ordning.

Ansættelsesstedet er Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, Center for Administration og Ejendomme, Bygninger – Projekter og Bæredygtighed, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Karen Margrethe Høj Madsen på telefon 2920 8543 / mail kmads@aarhus.dk.

Ansøgningsfrist senest fredag den 11. august 2017

Ansættelsessamtaler forventes afholde uge 33 og 34

Forventet ansættelse 1. oktober 2017

Ansøgningen skal vedlægges cv, eksamensbeviser og evt. anbefalinger. Du skal vedlægge kontaktoplysninger på eventuelle referencer, og du skal forvente, at vi tager kontakt til dem eller mellem samtalerne, efter aftale med dig.

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os

Teknik og Miljø, Center for Administration og Ejendomme varetager nybyggeri på især Teknik og Miljø samt Kultur og Borgerservices ejendomme og udviklingsprojekter for Borgmesterens Afdeling, samt drift, vedligehold og modernisering på hovedparten af Aarhus Kommunes ejendomme. Du kan få et indtryk af opgaverne her: www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation og herefter klikke på ”Teknik og Miljø” og herefter ”Center for Administration og Ejendomme”.

Sådan ansøger du

Ansøg via følgende link: ANSØG





Kontaktinformation
Aarhus Kommune
Rådhuset, Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C

Send til en kollega

0.169