Netikette – Guide til god opførsel når du indrykker på portalen

Vores portaler er seriøse og populære medier, som dagligt besøges af mange tusinde brugere med interesse for den danske industri. For at bevare seriøsiteten er det nødvendigt, at du som bruger har kendskab til portalens etikette.

Firmaprofil og søgeord

Brug firmaprofilen til at præsentere jeres virksomhed. Fremhæv gerne jeres kompetencer og produkter, så det er tydeligt for læseren, hvad I beskæftiger jer med. Søgeordene er med til at underbygge jeres profil og sikre, at I kommer frem i relevante søgeresultater. Skriv kun information om egen virksomhed i profilen og som søgeord.

Nyt fra medlemmer

1. En nyhed er kun ny én gang
Overvej nyhedsværdien i din tekst så den fremstår som en nyhed og ikke en præsentation af dit firma. Undgå genindryk af samme nyhed - ellers udvandes værdien af medlemsindrykningerne.

2. Indryk på de rigtige portaler og vælg en passende kategorisering
Overvej hvilken portal din nyhed er relevant på, så du ikke irriterer den forkerte målgruppe. Husk desuden den rigtige kategori til din indrykning så en nyansættelse f.eks. ikke ender som en produktnyhed.

3. Brug kun dine egne nyheder
Indryk ikke nyheder om din virksomhed fra andre medier, medmindre du har en aftale med journalisten herom. Det er nemlig journalisten og det enkelte medie, der ejer rettighederne til artiklen.

4. Skriv kun om din egen virksomhed
Skriv ikke om andre virksomheder eller personer - heller ikke i produktsammenligninger.

Tips: Skriv kort og præcist
Tænk på modtageren, der sidder bag skærmen og læser din nyhed. Sørg for at han/hun hurtig finder de vigtige oplysninger i din nyhed og lav ikke for lange indrykninger.

Maskiner, produkter og kompetencer

1. Genindrykninger
Brug genindrykninger med måde. Vent som minimum 3-4 uger med at indrykke en ting igen i nyhedsbrevet så du ikke irriterer læserne og de øvrige som indrykker.

2. Indryk kun samme produkt 1 gang
Sørg for at det samme produkt kun ligger på portalen 1 gang. Hvis du gerne vil genindrykke det med ny tekst eller overskrift så slet foregående indrykning.

Tips: Husk billede/video og skriv pris hvis muligt
Husk altid at få billede med – det giver mere respons. Pris på en indrykning øger også responsen markant. Og du får væsentlig flere visninger hvis du har video med da søgemaskinerne fokuserer på dette.

Såfremt ovenstående netikette ikke overholdes ved indrykninger, forbeholder vi os retten til at foretage ændringer eller slette indrykningen. Der kan maksimalt indrykkes én nyhed pr. dag i nyhedsbrevet og maksimalt 2 pr. uge af maskiner, produkter eller kompetencer.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os

Send til en kollega

0.157